Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sogneaften med Peter Lodberg

SEP
29

Sogneaften med Peter Lodberg


Dato Torsdag d. 29. september 2022, kl. 19:30
Sted Taulov Kirke, Taulov Kirkevej 50, 7000 Fredericia
Sogneaften med Peter Lodberg

Danskernes tro gennem 1000 år.

Teologiprofessor Peter Lodberg kommer for at fortælle om hvordan tro har formet Danmarkshistorien. Tro sætter sine spor. Den fodrer vores samvittighed og kan være en vejviser gennem livet. Men troen er ikke kun noget indre i vores sjæl, hjerte eller hjerne. Den sætter også sine aftryk i musik, ritualer, institutioner, bygninger og landskaber. Danskernes tro er løbende blevet formet af impulser udefra. Fra de første vikingekonger lod sig kristne, over reformationen, som gjorde Danmark protestantisk og til en egentlig stat, til 1800-tallets store vækkelser, der formulerede begrebet nation og folk. Altid er de nye impulser kommet udefra.

I vores tid sætter sekulariseringen og indvandring folkekirken under pres. Er Danmark på vej til at blive et multikulturelt samfund? Svaret er ikke givet, for historien viser, at det nationale og det religiøse i forening kan samle et folk, når afgørende forandringer trænger sig på ude- og indefra.

Peter Lodberg er professor MSO ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. Han har bidraget til Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro” fra 2016, som bogen ”Danskernes tro gennem 1000 år” er et supplement til.