
I år har vores højskoledag et royalt tema – inspireret af hendes majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum og hendes kongelige højhed Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag.
Kl. 9.00 serveres morgenkaffe og morgenmad
Kl. 9.30 vil museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling fortælle om kronprinsessernes rolle igennem tiden. Der er sikkert mange, der har set udstillingen “Mary & Kronprinsesserne” på Koldinghus. Hvis ikke, er der stadig mulighed for det indtil nytår. Udstillingen tegner et portræt af den danske kronprinsesse og hendes fire forgængere i Glücksborg-slægten. I 2002 kom en ung kvinde til Danmark, som Kronprins Frederiks ukendte kæreste. Ved brylluppet i 2004 blev Mary Donaldson til Kronprinsesse af Danmark og indtrådte dermed i en helt særlig rolle, som Jesper Munk Andersen vil uddybe i sit foredrag.
Kl. 11.30 serveres der frokost.
Kl. 12.30 har vi andet foredrag med Lars Houbakke Sørensen, der er historiker og hyppig kommentator i tv omkring royale begivenheder.
I foredraget vil Lars Houbakke Sørensen belyse monarkiets rolle og udvikling i dronning Margrethes regeringstid. Han vil både trække tråde tilbage i tiden og give et bud på hvad fremtiden vil bringe for monarkiet i Danmark. Han vil sammenligne med udviklingen i de øvrige kongehuse i Europa og belyse hvorfor det danske monarki har udviklet sig til et af de mest populære i Europa.
I pausen i foredraget vil der blive serveret kaffe og kage.
Pris: 150 kr. inkl. foredrag og forplejning.
Tilmelding er nødvendig: ring eller skriv til Jytte på kirkekontoret 75 56 26 10 / 24 60 56 75 eller JYLB@km.dk