
Niels Christian Hvidt: Tro og helbred
Da Niels Christian Hvidt skrev sin teologiske doktorgrad om det kristne profetbegreb, begyndte han at interessere for sammenhæng mellem mirakler, spontane helbredelser og tro. Det førte ham over i forskningsfeltet tro og helbred, hvor han var en pionér på området. Han er nu professor i åndelig og eksistentiel omsorg på Syddansk Universitet. I de vestlige kulturer varetager separate faggrupper omsorgen for krop, psyke og sjæl. Det bevirker at patienter oplever, at de ikke bliver mødt som de hele mennesker, de er. Lægevidenskaben er dog begyndt at interessere sig for troen og dens betydning for vores helhed og mentale trivsel. Niels Christian Hvidt redegør for sin forskning, som tyder på, at mennesker med stærke værdier og en trospraksis klarer sig bedre gennem et sygdomsforløb og har bedre ressourcer til at håndtere de livskriser, som alvorlig sygdom kan indebære.