Tirsdag d. 9. juni 2020, Kl. 12:15 til kl. 21:00

Sogneudflugt til Kerteminde  

Årets sogneudflugt bliver afholdt tirsdag den 9. juni
Bussen kører fra Skærbæk Havn kl. 12.15 og samler de resterende deltagere op på Taulov Kirkes parkeringsplads kl. 12.30.
Målet er Vikingemuseet Ladby lige syd for Kerteminde Fjord. Hovedattraktionen er vikingeskibsgraven. Gravhøjen er rekonstrueret, så man går ind i højen for at se Ladbyskibet. Vi vil få to guider til at fortælle om fundet og vikingetiden. Den ene guide i højen og den anden i det lille museum.
Der er kun en kort køretur til Johannes Larsen Museet. Vi begynder med at få kaffe og kage i Kaffehuset. Herefter er der lejlighed til at gå rundt på egen hånd, så man kan disponere tiden efter interesser. Det kan være Johannes Larsens villa og atelier, den faste udstilling med hans og andre fynbomaleres malerier eller den særudstilling, der kommer til sommer. Udstillingens titel bliver Fra Tønder til Thule. Fotoværker af nordiske landskaber. Den vil vise fotografen Henrik Saxgrens fokus på landskabelige motiver fra Norge, Sverige, Island, Færøerne, Grønland og Danmark. I anledning af 100-året for Genforeningen i 1920 vil en serie fra Tøndermarsken udgøre en markant del af udstillingen og være Johannes Larsen Museets bidrag til markeringen af jubilæet.

Når museet lukker kl. 17, kører bussen tilbage. Der bliver dog et ophold ved Fjeldsted Skov, hvor vi får aftensmad med en kop aftenkaffe.

Afgang fra Skærbæk Havn kl. 12.15.

Afgang fra Taulov Kirke kl. 12.30.

Forventet hjemkomst kl. 20.30.

Pris: kr. 250,- inkl. kaffe og aftensmad.

Der er plads til 50 personer.

Tilmelding kan ske til kirkekontoret på e-mail taulovkirketjener@gmail.com eller i tidsrummet 10 - 12 på telefon 75 56 26 10. Når I melder jer til turen, bedes I oplyse, om I vil med fra Skærbæk eller Taulov.


Pris
250 kr.