Det er svært at gøre englebesøg og bebudelse tids-aktuel – og det er svært at gøre jomfrufødslen relevant for det moderne menneske.

- Men det er jo englen og bebudelsen og jomfru-moderen, vi hæfter os ved, når vi hører dagens prædiketekst.

For at forstå teksten – og hvorfor den bliver fortalt, vil jeg trække på vores Bibelmaraton og samle nogle gamle spor. 

Mariæ Bebudelse er nemlig en sand guldgrube af bibelhistorie – der er ikke mange personer i Bibelen eller i kirkens historie, som har været så forkætret som Maria – så kritisk bedømt på sin historie - og så absurd udmalet i sin idealiserede skønhed…

Marias jomfruelige ungdom er blevet brugt til at dyrke den uberørte skønhed, som om det var fordi hun var jomfru og at hun var så smuk, at Gud kunne lide hende – og skønheds-dyrkelsen har ført til noget nær afgudsdyrkelse af madonnaskikkelsen – og slet ikke kun i den katolske kirke.

Men netop denne idealiserede skønhed og kirkens påstand om Marias jomfruelighed er også blevet kritisk påtalt – og hånet med sjofle vittigheder.

 Og så er det jo bare én stor misforståelse!

Ja, ikke englens besøg og Guds kraft – men jomfrueligheden og moralen. Fortællingen skal jo ikke fremhæve en jomfruelighed som et ideal for ugifte kvinder, Bibelen understøtter hverken ’hvid brudekjole’ eller plettede bryllups-nats-lagner – Maria-historien handler simpelthen om at få fortalt, hvem der er far til hendes barn.

Der står faktisk intet om, at Maria var jomfru – men der står, at hun ikke havde været sammen med en mand, og at barnet var hendes førstefødte. Det skulle borge for, at det var Guds kraft, som havde givet barnet liv – så faderskabet er fastslået.

 

Her skimtes den gamle bibelhistorie om kong David og Batseba.

Den mægtige konge, David, forelskede sig i Urias’ kone, den smukke Batseba.

David tog hende til sig og gjorde hende gravid – og derefter var David nødt til at skaffe sig af med Batsebas ægtemand Urias, for at kongen ikke skulle blive anklaget for ægteskabsbrud. Og Urias mistede livet, da David satte ham på en – ja ”Urias-post”

Den historie handler også om at fastslå et faderskab!

Husk på, at David fik øje på Batseba, da han fra taget på sit palads, så hende i bad nede i gården.

Det var selvfølgelig frækt at belure hende – men historien handler om noget andet: i Bibelen er en kvinde i bad altså et signal om, at hun lige har afsluttet sin menstruation og nu skal bade sig, for ikke længere at være uren.

Historien bekræfter altså, at Batseba ikke var gravid, da David tog hende – og eftersom hendes mand jo var ved fronten, så måtte det altså være David, som var faderen!

Den lille bemærkning om Batseba i badet afgør lige denne faderskabssag.

Sådan også den lille bemærkning om, at Maria aldrig havde været sammen med en mand. Så var det altså ikke Josef (eller nogen anden mand), som var far til det barn, Maria nu ventede. Det bekræftes af, at Jesusbarnet blev hendes ’førstefødte’ – så kan det jo godt passe, at Maria aldrig havde være sammen med en mand.

I Bibelens original-skrifter står der om Maria, at hun var ”en ung kvinde” – men om hun var jomfru er egentlig kun interessant som en bekræftelse på, at hendes barn, Jesus, var Guds Søn – det var Gud, som havde sat ham i verden – eftersom ingen andre kunne være barnefader!!

Marias ord om ”aldrig at have været sammen med en mand” fortæller også om det helt anderledes og uforklarlige ved ’Guds kraft’ – som skulle ’overskygge’ Maria.

Denne Guds Kraft skal nemlig ikke misforstås.

Det er et gammelt billede i Bibelfortællingerne, at Gud kaster skygge, så at: selv om vi ikke kan se Gud – så er en skygge et tegn på, at Gud er tilstede.   Vi kan ikke se Gud (det har vi aldrig kunnet) eller Guds Kraft – men vi kan se skyggen, altså virkningen, af Guds kraft. Vi kan se, at der sker noget!

Når der så fortælles, at Kraften skulle overskygge Maria, så betyder det jo, at Gud ville komme tilstede, og der kunne ske undere og store ting – med Maria. Vi ville bagefter kunne se virkningen af besøget – og vi kom til at se, at Guds kraft havde undfanget livet i Marias skød.

Ja, ja, siger vi så – det kunne vi også have set, hvis det var Josef, som havde været på besøg. Men igen er det jo en misforstået plathed.

For historien handler ikke om, hvordan Maria blev gravid – den handler om, hvor netop dette barn kom fra…

Ja, men dét véd vi også godt, siger vi – og sikkert véd vi da godt, hvor børnene kommer fra, de kommer nemlig med storken, men hvor kom dette barn, Jesusbarnet, fra??

Nå ja, der er nok ikke mange forældrepar, som selv tror på den med storken; men der er nok heller ingen mor eller far, som ikke engang har sét længe på sit barn og undret sig dybt over, hvordan dette lille vidunder dog er kommet til verden.

               Det er et u-fatteligt under, hver gang alt går godt –  og husk: vi får et barn – vi køber det ikke og vi laver det ikke…

Et eller andet sted véd alle forældre, at Livet er et under og en gave. Og netop dér må vi tro på, at Gud har virket med sin kraft, for sådan et vidunder kan intet menneske præstere selv.

Så selvfølgelig har Gud også været med, ved undfangelsen af Marias barn, dét er indlysende for alle, som har set dét under, barnet er.

Mariæ Bebudelse fortæller så bare, at det, ved Jesusbarnets undfangelse, kun var Guds kraft, som virkede – ikke noget menneskes kraft…

 

Så vi har altså en fortælling i mange lag – den afslører kun stykkevist sine hemmeligheder:

*Maria hed en tilfældig kvinde, som endnu ikke havde mand og børn. Hun var nemlig endnu ung og barnløs..

*Der kunne ikke bagefter herske tvivl om, hvem der var faderen. Maria havde nemlig aldrig været sammen med nogen mand.

Ethvert barn er et under, men dette barn var dog noget særligt, for her var ingen mand med – kun Guds kraft undfangede livet.

 

Det var altså ikke Maria, som var noget særligt eller specielt – det var barnet!!

Og når nu så mange ejendommelige detaljer skal passe sammen og bliver fremhævet som afgørende for historien – så må det være fordi Gud vil fortælle os noget meget vigtigt om dette barn!

Og Marias barn var jo heller ikke helt almindeligt, viste det sig..

Ganske vist lignede han nok alle andre små drenge, da han blev født, 9 mdr. senere, lige til jul! Han havde nok 10 fingre og 10 tæer og næsen midt imellem øjnene; som et nyfødt menneskebarn, var han helt almindelig – Jesus var et sandt menneske.

Men da Jesus voksede til, havde han også både magt og kraft, så han kunne gøre undere og mægtige gerninger, som ellers kun Gud kunne gøre!

Verden så’ at Guds kraft overskyggede Jesus – så han havde med sig: Guds kraft og al Guds kærlighed til mennesker.

Jesus blev kaldt Kristus, som betyder ”Guds udvalgte” – Marias Jesus var altså udvalgt (af Gud) til at kunne gøre Guds gode gerninger…

 

Men Jesus, Marias barn, var faktisk mere end Guds udvalgte menneskebarn!!

Det var kun tilsyneladende, Marias lille dreng var et almindeligt menneske-barn, som tilfældigt blev udvalgt af Gud…

 

Hvordan kan man næsten være mere end ”Guds udvalgte” ??

Hvordan forklarer man, at Jesus var et sandt menneske og samtidig var Gud selv – hvordan forklare, at Gud selv tog skikkelse af et menneske og lod sig føde som et menneske i kød og blod?

 

Det kan jo ikke forklares – og hvad følger: var det så Gud selv, som var helt værgeløs dér i krybben julenat – og var det Gud selv, som verden korsfæstede på Golgata – var det Gud selv, som døde??

På en måde: ja! Det var Gud, verden så’ og mødte i Jesus, Marias barn – og det var Gud, som var magtesløs som et lille barn, og afmægtig som de udstødte, og fordømt som korsfæstet – men Gud var altid og hele tiden også den almægtige og magtfulde Gud, som har været – i verden – fra evighedernes morgen…

Så selvom Gud altid har været den himmelske Gud og ellers kun skjult /usynligt tilstede, så er Gud altså fysisk og synligt tilstede i verden – i Jesus, Marias barn, hvor Gud så’ og oplevede og levede et menneskeliv indefra.

Det er dette: at Gud selv havde taget bolig i menneskesønnen, som giver Jesus navnet: Guds Søn.

 

Dette er alt sammen Bibelens forsøg på at fortælle, at Jesus var mere end bare et almindeligt barn – han var også Guds Søn.

Når Gud fortæller så mange ejendommelige detaljer om undfangelse og jomfrufødsel, så er det klogt at lytte godt efter og tro!

Der er en anden gammel historie fra Bibelen om en mand, som skulle have lyttet!!

Naman var blevet spedalsk – det vil sige: han var syg og skulle dø!

En Herrens tjenerinde sendte nu Naman på en lang rejse – til en profet som kunne rense ham for sygdommen – ved Guds kraft. Profeten sagde, at Naman skulle gå til Jordanfloden og bade sig; han skulle dyppe sig 7 gange i Guds navn – så ville han blive rask.

Men Naman tænkte ”Hvorfor lige præcis Jordanfloden, enhver flod må da være lige god!” – Men den tilfældige vandstrøm derhjemme gjorde ham jo ikke rask, og han forbandede Gud.

Senere sendte Herrens tjenerinde ham igen til Guds udvalgte sted – og Naman badede sig, som Gud havde fortalt ham – og han blev renset.

For den spedalske Naman gjaldt det nok slet ikke om at finde den rigtige flod, men om at lytte til den rigtige Gud – og så længe han troede, alt var lige godt, stod han til at dø…

Først da han opdagede, at han skulle stole på, hvad Gud havde udvalgt til frelsen, først da blev han reddet.

 

Hvis vi hører om Jesus og tænker: enhver kvinde kunne vel ha’ født det barn – ethvert barn kunne være blevet en Kristus, hvis bare han havde været lige så heldig..   

– hvis Jesus Kristus er en tilfældighed for os, så er der heller ingen redning for os, for så håner vi jo Guds frelses plan.

Hele den fantastiske fortælling om Mariæ Bebudelse og Jesus-barnets udvælgelse handler netop om, at Marias barn skulle blive noget ganske særligt – han skulle være Menneskesønnen og Guds Søn, og i ham skulle der være frelse og evigt liv for os.

Sådan en glædeligt budskab er jo Evangelium og dét skal vi ikke tage fejl af.

Amen

 

Kollekten til Mariæ Bebudelses Dag 2003

 

Almægtige Gud, Himmelske Far

Du, som fra evighed har været vor skaber og Far

vi takker dig for livets underfulde gave..

- for en verden så rig på muligheder.

 

Herre, vi må erkende vor skyld:

at vi ikke forvalter vort liv så godt

som din gavmildhed fortjener..

 

Derfor takker vi dig

at du selv kom til verden

og tog din bolig iblandt os

i din Søn, Jesus Kristus, Marias barn

Tak, at du ville leve – i ham – hos os

så vi nu véd, at du kender vore lidelser og håb

 

Himmelske Gud: send os nu din Hellige Ånd

til at trøste os og gøre vort håb stærkt

i troen på din søn Jesus Kristus.

 

Lad din Ånd lede os på vejen

til din himmel

hvor Du lever og regerer,

Gud Fader, Søn og Helligånd

én sand Gud

fra evighed til evighed

Amen