Kære Konfirmander

I dag handler det hele om jer – så.. Det skal handle lidt om stjerner i dag.

Der lå en lille grøn stjerne på jeres stol, da I kom ind.

Det kunne selvfølgelig være som en hyldest til jer, fordi I er dagens stjerner.

Det ville være helt okay, for I er virkelig små lysende stjerner alle sammen. Hvis I tænker efter, så har I været Hollywood-stjerner derhjemme, siden I blev født – og måske drømmer I selv om at have stjerne-potentiale til X-faktor – men når jeg har mødt jer, har jeg mest bemærket stjernerne i jeres øjne, når I opdager den store verden, der åbner sig for jer..

Men – stjernen på stolen er bare en lille grøn plastic-stjerne, den er der ikke meget glimt i. Men det er faktisk sådan en selv-lysende stjerne. Når stjernen har fået lys – af solen eller af en lampe – så vil den bevare lyset, når lyset slukkes – og når der bliver mørkt vil den lyse.. længe, med sådan et svagt, grønligt lys.

Måske har nogle af jer haft dem i jeres barndom – eller jeres forældre har – vi har brugt at sætte dem op i børneværelset, så var der ligesom noget, der lyste i mørket, og det er altid trygt og godt. Ligesom himlens stjerner kan man ikke se den om dagen – men om natten lyser den.

Det er ikke længe siden, I så sådan nogle selvlysende stjerner – det var i filmen Den Lille Prins!

I filmen er der en lille ensom pige, som finder tryghed og frihed hos den gamle fortæller, Piloten, og sammen maler de den usynlige lak på papir-stjerner – og på hinandens næse – så de lyser i mørket.

Pigen får den usynlige tryghed med hjem i en masse stjerner, som lyser på hendes værelse om natten.

Og pigen har  brug for det. Hun går alene hele dagen og skal læse og studere og præstere 12-taller i alting, fordi hun SKAL optages på det fine Werth Academy.

Men Piloten fortæller hende den sandfærdige historie om Den Lille Prins.

Den Lille Prins boede alene på sin egen lillebitte planet – han levede simpelthen i sin egen verden, det eneste selskab, han havde, var en rose, som krævede, at han skulle passe og pleje den hele tiden.

Men Den Lille Prins følte sig så ensom, ligesom 12-tals-pigen, og tilsidst benyttede han de vilde trækfugle til at flyve ud i universet for at finde sig en ven.

På sin rejse ud i verden mødte han mange slags voksne, men ingen, som kunne være hans ven. Han syntes efterhånden, at ’voksne er meget, meget sære’.

 

Først mødte han en mand, som var så forfængelig og selvoptaget, så han bare ville have alle mennesker til at beundre sig.

Han mente, han var den klogeste i verden – og det var han, for han var den eneste, dér, på den planet.

Bagefter mødte Den Lille Prins så Kongen, som ganske vist ikke havde nogen undersåtter, men alligevel mente, han herskede over alle i verden.

Han kunne endda befale solen at gå ned, og den gjorde det! Men altså kun når vilkårene var gunstige, og det var de om aftenen, kl. 20 minutter i otte!

Og Den Lille Prins mødte Forretningsmanden, den rigeste mand i verden. Han ejede nemlig alle de stjerner i universet, som ingen andre havde gjort krav på – og det er altså mange..

Han kunne ganske vist ikke nå stjernerne, og derfor kunne han bruge dem til andet end at tælle dem, men det gjorde han så og følte sig meget, meget rig…

’De voksne er meget, meget sære’ tænke Den Lille Prins, og han fandt jo ingen, som kunne være hans ven.

På planeten Jorden mødte Den Lille Prins så en ræv, som lærte ham, at man først kan blive en ven, når man er blevet gjort tam – det vil sige, når man er blevet tryg ved hinanden. Og det bliver man først, når man ser med hjertet.

For ”Kun med hjertet ser man rigtigt – det væsentlige er skjult for øjet”.

Ræven fortalte også Den Lille Prins, at rosen, derhjemme på hans egen planet, den var jo ikke bare en rose, som var besværlig og krævende, men den var jo hans rose, den eneste rose for ham, for det var den rose, han havde nusset og puslet om – den var jo rosen i hans liv, for der var jo kun én rose i hele universet, som var dén rose.

 

Og sådan er det vel også med dig, og dig..  Det kan da godt være, du ind imellem er RET besværlig og krævende og til ingen nytte i verden – men du skal huske, at der findes kun én, der er dig.

Dine forældre har selv valgt at få dig, du er pr. definition et ønskebarn, og de har puslet dig og nusset dig og de har forkælet dig, og de har selv lært dig at være besværlig og krævende.

Men det er jo uvæsentligt – det krævende barn er jo dét, vi ser med øjnene. Og: Det væsentlige er skjult for øjet – Kun med hjertet ser man rigtigt

Når din mor eller far kigger rigtigt på dig, og ser med hjertet, så ser de jo, hvem du i virkeligheden er: et rigtigt menneske, som rummer SÅ meget godt, så man bare vil ønske at blive gjort tam af dig – at være ven med dig.

De ser: Et rigtigt menneske, som der kun findes ét af i hele universet, og det er dig. Og verden ville ikke være den samme, hvis du ikke var her!

 DU er en lysende stjerne! Jeg ved det, for jeg kan se stjernen funkle i dine øjne.

 

Nu kan du sætte den lille grønne stjerne op på væggen ved din seng – så kan den minde dig om, at du er en stjerne for os andre.

Og når din stjerne dér lyser i natten, så kan den minde dig om, at der er en stjerne, som betyder noget ganske særligt for enhver, som har været konfirmand. Det er stjernen over Betlehem – Jule-stjernen!

Argh, skal vi nu også høre jule-historier, det er altså for barnligt.

Ja, men kun med hjertet ser man rigtigt.

 

For Betlehemsstjernen er dén stjerne, som lyste igennem natten for at fortælle ethvert barn, at der er født os en frelser, i Davids by, i Betlehem – men med hjertet kan vi se, at det betyder, at enhver, som tror på Frelseren, aldrig skal gå fortabt.

 

Stjernen over Betlehem fortæller os, at

Gud kom til vor runde jord / som barn på bare fødder,

midt i engles julekor – med Himlens frakkeskøder..

Og Jesus sprang kådt i dåben ud / ingen ku’ ham kue –

Helligånden fløj fra Gud  (Johannes så en due)

Var der ondskab, folk som led / djævelsk atmosfære –

du gav al din kærlighed / Jesus, du min Herre.

Dagligt håb du tømred os / vildt fra korsets planker,

døde for at være hos din Far, med vore tanker.

Påskemorgen stod du op / du kan ikke bindes –

gravens sten er ikke nok, og Døden overvindes!

Hver gang at jeg syns jeg ku’ / helt la’ lær’ at være,

står du her med livets nu / Jesus, du min Herre!

 

Det er hele den historie, som du vil huske, når du ser stjernen lyse i natten. Den historie kaldes Evangeliet – det ord betyder ’det glædelige budskab’.

Evangeliet er ikke det, at ’Et barn blev født i Betlehem’, for det var jo bare en dreng ud af 100.000 drenge, ligesom Den lille Prins var det for ræven – men Evangeliet er, at

Gud ser på mennesket med hjertet og ser rigtigt: hvem vi i virkeligheden er

– og så besluttede Gud at sende sin Søn til verden for at frelse os – for at enhver, som tror på Kristus, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv.

* Gud sendte sin søn til verden – Jesus blev født i Betlehem og stjernen viser vej til ham.

* Kristus levede et menneskeliv for at overvinde ondskaben.

* Og Kristus døde et menneskes rædselsfulde død – for at opstå påskemorgen og overvinde døden.

Hele den historie tog sin begyndelse Julenat i Betlehem, - så når du ser den lysende stjerne om natten og tænker på Julestjernen – så bliver du mindet om hele Evangeliet.

 

Kære konfirmand – du er jo ikke noget barn længere.

Når vi ser på dig, med hjertet, så er du bestemt ikke bare én ud af 100.000, for du er blevet noget særligt for os, du er den eneste af din slags i universet..

– Men du er heller ikke den klogeste mand på planeten, eller den mægtigste konge, eller den rigeste forretningsmand – og du bliver det heller aldrig

– men du er dig, et enestående menneske, din fars og mors barn

– og mere end det: du kan også kalde dig et Guds barn – og du er det!

Dét fik du at vide, dengang du blev båret til dåben og fik Guds velsignelse over dit liv. Og hvis du ikke kan huske den velsignelse, så lyder den igen om lidt, når Gud bekræfter sin velsignelse til dig i konfirmationen.

 

Sæt den grønne stjernen op ved din seng og se den lyse for dig! Og se på den med hjertet, så den blir din jule-stjerne til Evangeliet om Kristus, som kom til vor runde jord og bragte Guds velsignelse til alle, som tror på ham.

Så vil Gud selv giver dig mod og håb til at rejse ud i verden – og når du så møder den forfængeligste mand eller den dummeste konge eller den ondeste rigmand, så kig på din lysende stjerne og Evangeliet om Kristus – så véd du, hvad der er det rigtige at gøre..

Gud velsigne dig. Amen