(Der står en optimistjolle med blafrende sejl ved siden af præsten og Kristus-figuren

På sangbladet er en 'flyvende' Optimistjolle på bølgerne)

Hvem kan sejle foruden vind ?

Hvem kan ro uden årer ?

Hvem kan skilles fra vennen sin,

uden at fælde tårer ?

Det er det næstmest umulige i verden – at sejle en sejlbåd uden vind. Selv med så megen optimisme, som navnet giver til Optimist-jollen, så kan dén heller ikke sejle uden vind. Man kan padle den med en åre, men det er ligesom ikke at sejle, vel – og nej, man kan hverken sejle uden vind – eller ro uden årer!

Til gengæld er det jo ret imponerende – optimistisk faktisk – at man kan få sådan en klodset kasse der til at stryge henover vandet, når man har lært at sætte sejlet rigtigt, og der er noget vind!

Vinden har en vældig styrke til at flytte jollen på vandet – selv om man ikke kan se vinden. Det er et gammelkendt paradoks, at vi ikke kan se vinden – men vi kan tydeligt se vindens virkning.

Se bare:

  • Vi kan se skyerne drive over himlen

  • vi kan se træerne svaje og bladene bevæge sig

  • vi kan se flaget og fanerne vaje i vinden,

    og vi ved, at hvis flaget hænger helt slapt ned, så er det kun, fordi der absolut ikke er nogen vind.

  • Vi kan også se bølgerne på vandet

  • det er også vinden, som skaber dem

  • og så kan vi se skibene stryge afsted igennem bølgerne.

  • Vi kan også mærke den blide lune vind i håret

  • eller den stride kolde blæst, der går igennem marv og ben

– så vi kan både se virkningen og mærke effekten – men vi kan ikke se vinden selv.

 

Og sådan er det jo også med Helligånden – den Hellige Ånd, som Jesus lovede på Kristi Himmelfarts Dag, at han ville sende over disciplene til Pinse – den Helligånd kan vi ikke se – men vi kan se dens virkninger.

 

Det er sådan noget, man siger i kirken, og der er ikke rigtig nogen, som forstår, hvad betydningen helt er.

Det virker også som en lidt flov forklaring på det, som vi ikke kan forklare – nemlig: hvad er Helligånden.

– Ja, Helligånden er et ord for det, der sker, når Gud ånder – blæser, puster – på vores sind og sjæl, og derfor virker Helligånden sådanset helt ligesom vinden.

Vi kan se og mærke virkningen, men ikke se selve det, som virker.

 

Vi kan altså ikke se vinden, men det er sådan set også mere interessant at se, hvad vinden kan gøre ved os i Optimist-jollen.

Vinden kan få en sejlbåd eller et sejl-skib til at sejle. Vinden kan altså flytte selv meget store skibe, hele kloden rundt, og dét endda ganske gratis.

Det er kun et spørgsmål om at have store sejl – og hvor hurtigt skibet skal frem

– og det ved vi jo her fra Skærbæks eget verdensberømte skibsværft, at farten afhænger af, hvordan man bygger båden, og hvordan man sætter sejlene – så bliver Quornings både til nogle af verdens hurtigste sejlbåde..

Og selv den klodsede Optimist-jolle kan sejle rigtig hurtigt, når en dygtig sejler forstår at manøvrere jollen og udnytte vinden rigtigt.

Det handler jo nemlig om at udnytte vinden. Den dygtige sejler kan også sejle op imod vinden, selv om det er lige så svært at forstå, som det er at se vinden.

Men selv om én, som mig, der absolut ikke aner, hvordan man skal sætte sejl på en Optimist-jolle – selv jeg ville jo opleve at blive ført afsted af vinden. Sikkert ikke derhen, hvor jeg ønsker det, men vinden ville føre mig afsted, derhen hvor vinden nu blæser.

Dét gir nogle fantastiske muligheder for at komme ud at se verden – for hvis ikke vi byder vinden trods og krydser op imod den, så vil vinden jo føre os steder hen, som jeg ikke har styr på, og måske ikke engang kunne drømme om..

Vi er så vant til, at vi planlægger: den hurtigste og korteste rejse-plan, og så rejser vi den direkte vej, og vi véd præcist, hvor vi kommer hen.

Tænk nu, hvis vi bare lod os føre med vinden – og ikke prøvede at styre et bestemt sted hen, bortset fra, måske, at holde os fri af kysten, så vi ikke går på grund..

– hvad ville vi så opleve undervejs??

Hvor ville vi mon komme hen

– og hvem ville vi mon møde der?

Det ville blive et eventyr – et ocean af nye oplevelser, nye steder og nye møder.

Men det vigtigste ville nok være, at vi bevægede os, og ikke bare blev stående, ubevægelig som et bjerg, på den samme plet et helt liv igennem.

At lade sig føre af vinden er også at lukke op for at lande på nye strande.

 

Så kan det godt være, nogle af os ligner en strandet hval, der på den nye strand – men der er jo ingen, som kender os, så der er heller ingen, som fordømmer os.

 

Men selv den største optimist kan jo ikke sejle uden vind, om så det er i den mest avancerede Dragon-fly. Vi kan ikke sejle båden uden vind /vi kan ikke ro jollen uden årer /og ingen kan skilles fra vennen sin /uden at fælde tårer.

Der ER simpelthen grænser for, hvad vi KAN lykkes med, som mennesker. Selv om det er lykkedes mennesket at tage et skridt på månen, uden at falde igennem, så prøv lige at tage et skridt ud fra badebroen, så skal I se. Og vi kan ikke sejle skibet uden vind.

Men herinde, i hjernen og i hjertet, i sindet og i sjælen, hvor det er Guds Ånd, som blæser, der kan vi – ind imellem – noget mere.

  • Jeg kan sejle foruden vind, og jeg kan ro uden årer!

  • Jeg kan drive dovent med drømmen

    • og jeg kan flyve vildt på håbet

  • jeg kan gå til bunds – og alligevel ikke gå til

    • herinde i mit sind.

Fordi Guds ånd blæser i mit sind og i min sjæl, og den virker, og bevæger mig, med tro og håb og kærlighed.

Og så er det største nok alligevel, hvis jeg tør lade mig drive af Ånden, ligesom båden i vinden – altså lade Guds Ånd drive mig, uden at jeg forsøger at styre et fornuftigt sted hen, men bare følger med, der hvor Gud vil blæse mig hen.

Så vil jeg opleve nyt!!

  • For jeg vil se fremmede kyster og nye horisonter

    • og nye verdner vil åbne sig for mig

  • jeg vil møde mennesker, jeg ikke kender

    • og se, de også er mennesker som jeg.

Det er dét, det betyder at sejle foruden vind og ro uden årer – det er når Ånden flytter mennesket, ligesom vinden flytter Optimist-jollen. Jeg kan ikke se det ske, og jeg kan ikke forklare det ske; men det sker, og jeg kan se det, når det er sket.

 

Og så kommer den svære: Jeg kan også skilles fra min ven uden at fælde tårer – for når Guds Ånd blæser i mig, så er jeg drevet frem af et håb, som sejlet er drevet af en vind

– et håb om, at livet ikke er slut, når vi skilles..

Og jeg er båret frem over bølgegangen af en tro, som båden af sin køl – en tro på, at jeg ikke skal gå fortabt i dybet, men kan blive skyllet op på livets kyst igen..

 

Når vi så er ved det med vandet – så tænk lige på, hvad der skete i din dåb.

Der blev tegnet et korstegn for 1) dit ansigt og 2) dit bryst, for 1) din hjerne og 2) dit hjerte, for 1) dit sind og 1) din sjæl (det var dér, Ånden blæser) – 2 Kors som et tegn på, at du tilhører Kristus.

Med det tegn som tryghed blev du sendt ud i livet.

 

Man kunne såmænd godt kalde Dåben for ”Livets Optimist-jolle” – for vi tror på, sådan ret optimistisk, at med dåbens korstegn er der ingen, som skal bukke under eller gå fortabt

– og med korstegnets velsignelse er sind og sjæl lukket op for, at Helligånden kan blæse igennem menneskelivet og føre os frelst over livets og dødens vande. 

 

Selv ikke en Optimist-jolle kan forhindre, at vi ryger i vandet, når vi kommer op mod vinden, og det er stadig vigtigt at passe godt på sig selv.

Sådan er det jo med Livet – selv om vi sidder trygt i Dåben, så kan korstegn jo ikke forhindre, at vi ryger overbords, når bølgerne går højt!

Så vi skal tænke os om, inden vi kaster os ud på de tusinde favne –

Men Guds Ånd vil blæse i os og vores tro vil være det sejl, som fanger Guds Ånd og driver os på håbet og kærligheden igennem stormen , så vi lander trygt på Livets kyst.

Amen

 

 

KRISTI HIMMELFARTS DAG  2017

 

Præludium -  kor  

Velkomst - Indgangsbøn   

1. Salme:  754 Se nu stiger solen 

Hilsen:  ”Vor Herres Jesu Kristi Nåde,

               Guds kærlighed og Helligåndens

               fællesskab være med jer alle!”

Kollekt                                  

Lektien:     Jonas, Stormen, Hvalen, Redningen

2. Salme:   290 v. 3 og 4

Epistlen:    Fra Ap.G.: Om Kristi Himmelfart

Trosbekendelsen     

3. Salme:   70  Du kom til vor runde jord           

Evangelium:   Stormen på søen (Mark. 4,35-41)

Prædiken

4. Salme:    319  Vidunderligst

Slutningslæsning: Frygt ikke (Joh. 14,26-29) 

Fadervor                    

Velsignelsen                

5. Salme:   725  Det dufter

Udgangsbøn - afslutning 

Postludium   -  kor