Jesus sagde: Den der ikke bliver født påny kan ikke se Guds Rige. Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds Rige.

 

Der findes dage hvor man tænker: kunne jeg dog bare få lov at begynde forfra – i et nyt liv – i en anden verden…

Jo, det kan ske, at man er havnet i en situation, hvor alle ligesom har vendt sig imod én, og hvor der ikke er et sted at læne sit hoved. Og hvor den eneste vej ud af ondskaben er at forsvinde herfra.

Det kan også ske, at man oplever, at alting mislykkes – alt går galt, og der er bare ingenting, som bliver som det var meningen. Og hvor der kun er én vej videre, og det er at begynde forfra – et andet sted…

 Eller det kan ske, at alle drømme brister, at ingen forventninger bliver indfriet og ingen forhåbninger bliver opfyldt, men hvor alle døre bliver lukket foran næsen på én, måske endda smækket i med et brag.

Så står man der, i regnvejr på Solitudevej foran den sidste lukkede dør, med en skuffelse så stor, at der ligesom ingen vej er tilbage. Og hvor den eneste vej til at tænke i håb og fremtid vil være: at komme et andet sted hen, hvor der endnu er døre åbne…

Ét er at lave en fejl til køreprøven og tænke: Åh, jeg kan jo godt, må jeg ikke nok prøve igen – noget andet er, hvis livet er gået sådan i hårdknude, at den eneste mulighed for at overleve, for at kunne bære livet – er, at man kan komme væk herfra og begynde på et nyt liv.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er muligt på den måde at begynde et helt nyt liv et andet sted…

Nogle har prøvet det. I gamle dage var der endda nogle stykker, som solgte alt, hvad de ejede, og købte en billet til et skib mod det forjættede land, de kaldte det ”Gods own country” Amerika  –  og derovre antog et nyt navn og begyndte helt forfra. Det er til dels derfor, der i kirkerne hænger et sejlskibs-model, fordi kirken lignes med det skib, som kan føre os til det forjættede land, til Guds Rige.

Jeg véd, at det stadig ER muligt at rejse bort og skabe sig en ny identitet med et nyt navn, i udlandet eller sågar i Danmark – men en ny identitet og et nyt navn er ikke det samme som et nyt liv!

Jeg tror et eller andet sted, at alle mennesker har prøvet at stå i et eller andet kaos af konflikt eller skam eller håbløs modstand – dér hvor vi har tænkt: Giv mig dog en chance, giv mig lov at træde et skridt tilbage eller giv mig ro til at tænke mig om og begynde forfra.

Enhver psykolog eller terapeut vil selvfølgelig sige, at det jo ikke hjælper noget at flygte fra vanskelighederne, jeg må lære at stå ved mig selv og tage livet på mig.

Men nu har sådan en terapeut jo heller ikke prøvet at leve mit liv og skullet stå ved det, jeg har gjort – og en terapeut har jo ikke båret mine smerter. Ellers ville terapeuten jo også være løbet bort nu…

Samtidigt er det rigtigt, vi kan jo ikke bare begynde forfra. Det er nok muligt, jeg kan begynde at leve mit liv på en anden måde; men jeg kan jo ikke, jeg kan umuligt komme til at leve et helt andet liv, hvor gerne jeg end ville.

Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt – det kan jo ikke for anden gang komme ind i moders liv og fødes, spurgte de Jesus.

Altså, jeg kan jo godt rejse til Amerika og kalde mig Donald Duck, men inderst inde er jeg jo stadig Lars, og jeg er stadig mit mors og fars søn, det kan jeg aldrig slippe fri af, uanset hvilket billede, jeg tegner af mig selv.

Når jeg ser på min fødsels- /dåbsattest så står mit navn på den sammen med min mors og min fars navn, samt præcist hvor og hvornår jeg er født.

Det kan jeg jo ikke på nogen måde slippe bort fra. Jeg kan jo netop ikke for anden gang komme ind i en moders liv og fødes igen (og nej, jeg kan heller ikke skrive mine forældre ud af forældre-registreringen, hvis nu jeg er blevet sur på dem.. ).

Jeg må forholde mig til det liv, der er defineret på min fødsels- /dåbsattest. Det er det menneske, jeg er.

Men… Definitionen på mit liv er jo netop en Fødsels- /Dåbsattest – jeg er altså mere end bare det navn og det ophav, som står i fødselsrubrikken.

For der står jo, sort på hvidt, at jeg ikke blot er født (det er selvfølgelig en vigtig detalje, men alligevel) – der står også, at jeg er døbt! Dette er sket og det er lige så uomgængeligt, som at jeg er født – det kan ikke gøres tilbage.

Det samme står der faktisk på din fødsels- /dåbsattest – at du er født – og at du er døbt. Så du ved det. For at du skal vide det, er det vigtigt at have en attest til at bekræfte dåben, for ingen barnedøbte kan jo huske sin egen dåb.

Men når vi om lidt skal døbe endnu tre spæde børn, så lyt godt efter – og bemærk, hvad der bliver sagt i dåbs-velsignelsen, lige efter dåben med vand og Guds navne.

Over hvert døbt barn lyder det: Den almægtige Gud, Vor Herres Jesu Kristi Far, som nu har genfødt dig ved vand og Hellig Ånd, og skænket dig syndernes forladelse…

Det samme blev sagt over din dåb! ”Den almægtige Gud.. har genfødt dig ved vand og Hellig Ånd”

Enhver, som er kommet ud af moders liv, er født!

Enhver, som er kommet ud af dåben, er genfødt.

Det gælder altså også dig, for så vidt du skal forholde dig til det liv, der er defineret på din fødsels- /dåbsattest. Så er du altså først født af en kvinde, siden genfødt af Gud gennem vand og Hellig Ånd.

Du fik således ét liv i fødslen og et andet liv i dåben.

I virkelighedens verden har altså enhver, som er døbt, to liv, to slags liv, to eksistenser: et liv som sin mors og fars barn og et liv som Guds barn.

Man kunne så tænke, at den, som ønsker sig at begynde forfra, i et andet liv, kan gribe tilbage til sin dåb, til dette andet liv, som blev givet i dåben. Vi behøver ikke gå ud i verden for at opfinde et nyt liv – vi har det allerede med os. Vi kan søge tilbage til vores dåb og reelt begynde et nyt liv derfra.

For dette andet liv, som genfødt, er anderledes end det første liv – der er sket noget i dåben, som gør livet for den, der er døbt, anderledes end for den, der ikke er døbt – og det nye liv er endda så markant anderledes, så man kan kalde forskellen for en ’genfødsel’.. Hvad handler det lige om? Jo – lyt godt efter, når de nydøbte børn om lidt skal velsignes – da lyder det:

Den almægtige Gud.. har genfødt dig ved vand og Hellig Ånd, og skænket dig syndernes forladelse

Den, som blev døbt, bliver lige dér genfødt og får givet sine synders forladelse. Det skete også for dig, i din dåb.

Enhver, som bliver døbt, får lige der i dåben, foræret blank tilgivelse for al den synd et menneske kan gøre sig skyld i – det sker i barnedåben, altså inden det ulyksalige menneskebarn overhovedet har kunnet tænke på, hvad synd er for noget… A conto tilgivelse til mennesker, som ikke selv forstår, hvad det betyder.

Det virker u-retfærdigt for mennesker at se, men det er nu sådan, Vorherre Jesus gjorde den slags. Kristus åbnede ethvert møde med mennesker med ordene ”Fred være med dig” – eller helt direkte ”Du er tilgivet” – inden nogen kunne nå at tænke på, hvilke synder der lå gemt i dét liv..

Så.. Der hvor et menneske måtte ønske at begynde et nyt liv, er det altså en mulighed at gribe tilbage til sin dåb og gribe fat i det nye liv, genfødt med Guds tilgivelse for et helt liv.

Det kan godt være, det ikke lyder af meget

– men dér, hvor et menneske sidder uhjælpeligt fast i fejlslagne forhåbninger og alene ønsker at slippe ud af det gamle liv og få mulighed for at begynde et nyt

– netop dér er den nådige tilgivelse jo omdrejningspunktet for liv eller død

– Guds barmhjertighed er virkeligt den afgørende forudsætning for det nye liv – man kunne også sige, at Guds tilgivelse ER genfødelsen, punktet, hvorfra mennesket kan begynde forfra.

Livet efter dåben – eller.. livet med bevidstheden om at have fået Guds totale tilgivelse i dåben – Livet som genfødt er et meget anderledes liv, for det er et liv fyldt af glæde, fordi det er et liv, som HAR håb og mod og muligheder.

Det er aldrig godt at vide, hvornår vi får brug for at gribe tilbage til vores dåb, for at kunne begynde forfra – derfor er det vigtigt at give vore børn dåben med, fra første færd i livet.

Den, der er født af vand og ånd, skal se Guds Rige.

Amen