For en uges tid siden kunne denne søndags tekst – eller bare den belæring, Jesus dér holdt – have været brugt i medierne, da var den højaktuel. Flere af lignelserne faktisk.

En discipel står ikke over sin mester, sagde Mesteren. Men i forrige uge var der en masse halv-studerte røvere, som stillede sig over deres forældre og lærere og almindelige folk – ved at tale sort snak og bruge en masse smarte fremmede ord, som fik alle andre til at føle sig dumme.

De var især ordene ’shit-storm’ og ’Curling-forældre’ og ’likes’ og ’likere’

Og lignelsen om splinten i din brors øje rammer noget, der skete, mens der var Roskilde-festival.

Den festival er jo i sig selv en udfordring at forholde sig til: 140.000 mennesker, som slår sig ned i telte på en mark i mudderet – og drikker sig svært berusede (!) og lytter til noget forfærdelig moderne musik. Til slut efterlader de tonsvis af affald – og fuldt dueligt telt-og campingudstyr, som de bare ikke gider slæbe hjem.

Det er ligesom en verden, vi ikke forstår – og derfor plejer det at være ret nemt at fordømme disse tilsyneladende vanvittige unge mennesker og se splinten i ”ungdommens øje”.

Nu er mine to døtre med på Roskildefestivalen, hvert år, og de opfører sig naturligvis ikke sådan. Og rent faktisk var det slet ikke de unge mennesker, som der blev peget splinter ad i år. Det var deres forældre: Curling-forældrene!

Dér er så et af de der smarte ord. Curling-forældre er de forældre, som er alt for omsorgsfulde overfor deres børn og som angriber alt og alle, som står i vejen for deres forkælede børn karriere i livet.

Men Curling, hvad betyder det? Min egen datter fra Roskildefestivalen vidste det ikke engang!

Navnet kommer fra det her spil, hvor man sende en stor, tung sten-kugle i glideflugt hen over isen for at ramme et markeret mål-område på isen. Foran kuglen løber der så nogle spillere, som fejer isen (polerer isen) for at stenen kan glide lettere frem. Dette: at bane vejen frem eller ligefrem polere banen, hedder ”Curling”.

Så: de forældre, som er Curling-forældre er altså dem, der gør alt for at deres børn kan glide uhindret frem i verden uden at møde nogen form for modstand – for at ramme dét mål, forældrene har sat.

Det er de forældre, som angriber lærerne, hvis lille William får dårlige karakterer i skolen – eller angriber gymnasiets rektor, hvis lille William ikke kan lide den mad, der serveres i kantinen.

Eller, altså, som angriber Roskildefestivalens ledelse, fordi deres lille William ikke kan finde en god teltplads og nu står ude i regnen og bliver våd. Det var netop, hvad tre (!) mødre gjorde, da 140.000 var rykket ind på festivalen, og deres børn ikke havde fået ønskepladsen.

Da de tre mødres klager blev kendt, så rejste der sig en ’shitstorm’ mod dem. Igen et smart-ord. Ordet betyder, direkte oversat, at få smidt en spand (ildelugtende brunt affald) i hovedet.

De tre bekymrede mødre blev sat i offentlig gabestok for at overbeskytte deres forkælede teenagere – og der var ikke grænser for, hvad de pylrede mødre blev beskyldt for og ikke mindst mistænkt for, at de ville gøre for deres børn. De var nu indbegrebet af ’Curling-forældre’. Alle pegede ad splinten i deres øjne..

Jamen, hvor blev de svinet til.

Der var titusinder, som stod sammen om at håne ikke bare disse, men alle landets Curling-forældre. Og denne shitstorm fik tusinder af ’likes’ dvs. ”det-kan-jeg-lide-mærker”

Titusinder kunne se, hvad disse tre mødre havde gjort forkert, og de mange hadefulde pegede så direkte fingre ad splinten i mødrenes øje, så de selv må have fået splinter i fingeren..

Der var én fra Børns Vilkår, som forsvarede mødrene: Hvis Curling-forældre har en splint i øjet, hvad har I andre så? Alle I, som håner disse tre mødre – har I ikke bare sendt jeres børn alene ud i sumpen uden at tage jer af dem?

Tja, hvem har splinten og hvem har bjælken. Husk, at hver gang du peger med pegefingeren ad andres fejl, så vender de tre andre fingre mod dig selv.

Så bliver min fejl pludselig større end den, jeg pegede på – og sådan kan vi jo så blive ved.

Forrige uges debat om Curling-forældre og offentlige møgfald viser bare så tydeligt, at ingen kan tillade sig at pege fingre ad andre, for vi har selv (mindst) lige så store fejl.

Den, der peger efter splinten, kan kun dårligt se den for bjælken i sit eget øje. Altså kun det ufejlbarlige menneske kan tillade sig at påpege andres fejl..

Men handler dette her bare om god borgerlig opdragelse: Du må ikke pege fingre ad andre? Hvad kristeligt er der i det??

Forleden så jeg en reklame for hinduistisk yoga, der sagde: ”Inden du dømmer mig, skal du være sikker på, at du selv er perfekt!” – så den gyldne regel: Vær mod andre, som du vil , de skal være mod dig selv, er absolut ikke specielt kristen.

Hvad er så evangeliet i de her lignelser om, hvorvidt en blind kan lede en blind, eller hvorvidt den ene kan pege fingre ad den anden..?

Jo, Evangeliet har faktisk ikke noget som helst med andres liv eller fejl at gøre – det har alene at gøre med dit liv, dine fejl, dine fejl-skud, dine synder..

Du skal vide – og huske – at du aldrig, aldrig, aldrig, aldrig kan betragte dig selv som perfekt eller fejlfri eller bare som lidt mere ren end andre – for du må erkende, at du er en synder og at du aldrig, aldrig, aldrig kan gøre dig fortjent til en plads i Guds Rige. For ethvert menneske har mindst ét fejl-skud (én synd) på samvittigheden, og det er jo ét for meget til, at du er perfekt eller ren.

Og for øvrigt skal du slet ikke gøre dig fortjent til frelsen i Guds Rige. Ja, du KAN ikke gøre dig fortjent. Aldrig, aldrig. For hvem kan kræve noget af Gud? Nej, vel?

Så også disse to lignelser skal lære os, at vi ikke er bedre end hverken Curling-forældre eller ’shit-stormere’ – endsige gode nok til at kræve noget af Gud.

Enhver af os vil være vejet og fundet for let.

Så står vi ligesom helt på bunden – og dér er vi måske modtagelige for evangeliet. For at kunne høre evangeliet, er vi nødsaget til at lægge alle vægtlodder og målebånd fra os og stå frem for Gud, som vi er – dér kan vi ikke snyde på vægten!

For evangeliet er ubetinget – det vil sige: Evangeliet er uden betingelser!

Evangeliet er ubegrænset, det vil sige: Evangeliet er uden begrænsninger!

Evangeliet er Nåde, og Nåde betyder Gratis og derfor er Nåden ubetinget og ubegrænset.

Nåden er som et målebånd, der kan strække sig ligesom en elastik, så det kan favne selv dig – med alt, hvad der er dig – og mig med alt, hvad der er mig!

I foråret blev netop sådan et målebånd brugt til at illustrere Nåden for konfirmanderne. Et Nåde-bånd – et bånd til at måle det syndige menneskes fejl med, men jo netop et nådigt bånd, som kan give sig og strække sig, tilsyneladende endeløst.

For sådan er Guds nåde – den kan strække sig og give sig og bøje sig – tilsyneladende endeløst.

Husk også, hvad Kristus sagde om verdensdommen: når Kristus kommer igen for at dømme verden og skille gode fra onde, som man skiller fårene fra bukkene, da er det IKKE syndernes omfang eller fejltrinets størrelse, som afgør, hvor mennesket bliver skilt ud.

Der er netop IKKE noget menneske, som bliver skilt fra, fordi synderegisteret har nået en vis størrelse, eller fordi én synd er værre end en anden.

Lignelsen om verdensdommen handler slet ikke om, hvad der kan tilgives – men om der findes kærlighed.

Det målebånd, Kristus sagde, at han vil måle mennesket med, er nådens målebånd – og målestokken er kærligheden.

Evangeliet er, at Gud måler hver og én af os med Kærlighedens Nåde-bånd.

– Vi skal ikke præstere noget for at leve op til Guds mål

– Vi skal ikke angre en vis mængde synder for at kunne klemme os ind i retfærdighedens målebånd

– Vi skal ikke tilgive et bestemt mål for at Gud så tilmåler os tilgivelse efter samme mål – nej!

Nåden går den anden vej rundt: Først tilmåles vi Guds tilgivelse i kærlighed – dernæst kan vi tilgive andre efter samme mål.

Eller: først opmåles bjælkerne i vore øjne med Guds tilgivelse, med kærlighedens målebånd – og derfra er vi frie til at opmåle splinterne i andres øjne med det samme Nåde-bånd.

Gå med fred, tjen Herren med glæde.

Amen

 

 

 

 

Kollekten til 4. s.e. Trinitatis 2017

 

Almægtige Gud, Himmelske Far

Tak for den nye morgen – tak for sol og lys

og tak for den frugtbare jord, du har betroet os..

Tak for den kærlighed, vi hvor dag møder fra dig –

at du elsker os alle, onde og gode..

Tak at du måler vort liv og vægter vore handlinger

alene med din Nådes mål..

 

Herre, lad din Hellige Ånd være over os

Vend os om, når vi, blinde for vore egen fejl,

vender ryggen til andre

og fælder forhastede domme.

Ånd på vore hjerter,

så troldsplinten i os smelter

Giv os din kærlighed

så kærligheden vokser i vore hjerter

og vi engang vælger at følge dig

hjem til sin Himmel,

hvor du lever og regerer

Gud Fader, Søn og Helligånd

Én sand Gud

fra evighed til evighed..