Dette ER fortællingen om Peter Menneskefisker – hvordan disciplen Peter fik det særlige kald at skulle være Menneskefisker!

Fortællingens indhold og betydning er u-tvetydig og u-miskendelig: Det menneske, som tror på Kristus, og som føler sig kaldet til at følge Kristus – det menneske skal, fra da af, være Menneske-fisker det vil sige: skal fange mennesker ind i troen på samme Kristus.

Det ER også din og min opgave, fra det øjeblik, hvor vi har erkendt, at Kristus – eller troen har tag i os. Evangeliets tekst her siger, at du og jeg er kaldet til at missionere for Kristus.

Derfor har motivet af Menneskefiskeren i snart 1½ hundrede år været identitetsmærket for foreningen for den Indre Mission i Danmark.

Men hvorfor har motivet af menneskefiskeren så været suspekt eller miskrediteret i store dele af resten af den danske folkekirke..??

For motivet er jo miskrediteret – og mange vil absolut ikke vedkende sig opgaven – eller kaldet – eller troen – for ikke at blive kaldt ”menneske-fisker”.. Hvorfor er det blevet sådan?

 

For et par uger siden var der endnu en historie, som var ved at vælte fødevare-ministeren. Han er nemlig både teolog OG minister for landbrug og fiskeri. Og der var dukket en sag op om ”Kvotekonger” som dræner de danske farvande for fisk – og fiskere.

En Kvotekonge er en fisker, som har opkøbt mange fiskeri-kvoter. Alt fiskeri i verden er opdelt i kvoter for, hvor meget der må fanges af de enkelte fiske-arter i de forskellige farvande.

Altså: der er en kvote for, hvor mange tons torsk, der må fanges i danske farvande pr. år, og for at fiske torsk i danske farvande, skal fiskerne så have en fiskeri-kvote for torsk, og den betaler de én eller anden afgift /skat for at få.

Men kun, når man har en kvote, må man fiske som erhverv. Hver torske-kvote gir ret til at fiske en vis mængde torsk.

Så er der ’Kvotekongerne’ – de har så opkøbt fiskeri-kvoterne fra andre fiskere, som nu må sælge kvoten, fordi de har opgivet at overleve som fiskere.

Når fiskekvoten opkøbes, mister kvote-sælgeren retten til at fiske, og kvote-køberen får mulighed for at fange det mere.

Kvotekongerne ejer nu tusindvis af kvoter og samtidig er der altså tusindvis af fiskere, som har været dumme nok – eller trængte nok – til at sælge deres kvote og blive på land.

Det er selvfølgelig markeds-vilkår – ingen er tvunget til at sælge for ussel mammon, og den som vil fiske, kan fiske med sin kvote. 

Det er egentlig heller ikke det, som er problemet. Problemet er, at Kvotekongerne er så forfærdelig storsnudede..

De to mægtige kvotekonger konkurrerer om at bygge de største fiske-’kuttere’ som jo ikke længere er kuttere, men flydende fiske-fabrikker.

Først fik den ene bygget et skib til 750 millioner kr. – så fik den næste bygget en større – og nu er den første så i gang med at få bygget en endnu større – og flottere og mere lækker. Nu sidder fiskeren ikke i et fiske-stinkende lukaf med en køje til deling og lidt dåsemad i skabet – nej nu har de en penthouse-lejlighed på det flydende hotel, der er bygget oven på fiskefabrikken – med læder-lounge og dansegulv og restaurant – og ind imellem holder de åbent hus, så alle de fallerede fiskere kan komme om bord og se herlighederne.

Uha da, det gør ondt.

En fisker er i sin fulde ret til at fiske – alt dét, han vil. Det, der gør ham til en Kvotekonge er, at han også praler med, at han har de andre fiskere i nettet!

 

Og her nærmer vi os måske sandheden om, hvorfor vi ikke kan lide menneskefiskere: fordi de fortæller os, at de er fiskere, og så må vi jo være dem, der blir fisket! Og der er ingen, som bryder sig om at være den, der er gået i andres net.

Ingen bryder sig om at være underlegen eller blive talt ned til som mindreværdig. Og når den person, vi møder, siger eller udtrykker, at han /hun manipulerer mig (til mit eget bedste), så reagerer jeg, for jeg er nok selv i stand til at afgøre, hvad jeg lader mig indfange af.

Det er som regel bare bittesmå ting – ord eller formuleringer, som afslører, at dette er en manipulerende samtale – som altid, når vi vil overtale nogen til noget, vi forventer, de ikke ønsker..

Og ganske rigtigt, ingen af os ønsker at blive manipuleret, vi ønsker ikke at blive fanget i andres net. Så er det for så vidt ligegyldigt, om det er en telefon-sælger eller en missionær.

Det er ingen tilfældighed, at Hans Kirks roman hedder ”Fiskerne” og handler om fiskere, som også vil være Menneskefiskere.

Kirks fiskere i fjorden var lykkeligt frelste og de tog deres kald meget alvorligt til at være menneskefiskere. De var meget bevidste om, at de selv og deres ligesindede var menneskefiskere for dén tro, dé holdt sig til – og at de kastede garnet ud blandt dem, som troede anderledes, og de kastede nettet igen og igen, indtil nogen blev fanget i manipulationen og hang sprællende fast i argumenterne.

 

Men her, i Jantelovens land, er der ingen, som skal vide sig så meget bedre til at vise vejen til Gud, at de er berettiget til at kalde sig menneskefiskere.

Sålidt som nogen skal vide sig så meget bedre til at tjene penge på fiskeriet, at de skal udråbe sig selv til Kvotekonge!

Hvis bare kvotekongerne ville lade være med at prale sådan.

Hvis bare menneskefiskerne ville lade være med at fortælle os, hvor sikre de er.

Og der er meget Jantelov over kritikken, for selvfølgelig skal den, der tror på Kristus, også fortælle om sin tro, så andre kan høre Evangeliet og måske selv komme til at tro på Guds Nåde.

Hvad er det så, der går galt??

Jeg er ikke ganske sikker, men jeg ved, at der er stor forskel på, om nogen giver mig deres hjerteblod, og fortæller mig, hvad der betyder allermest for dem

– og så når nogen vil trække troen ned over hovedet på mig, når en menneskefisker vil have mig i nettet.

For menneskefiskeren får det til at krympe sig i mig!

 

Måske handler det om, at vi skal huske på, at det ikke er mit ansvar, om andre vil lægge deres liv i Guds hånd, eller ikke. Og derfor er det ikke min opgave at overbevise nogen om min tro.

Jeg kan fortælle om mit liv og mit valg og min tro – som det der præger mit liv og er det rigtige for mig – men respektfuldt, velvidende at det ikke nødvendigvis er det rigtige for en anden! Når jeg mener at vide, at min mening er den rette også for andre, så begynder jeg at manipulere med dem.

Jeg kan fortælle om Guds Nåde – forkynde Evangeliet og berette om Kristus, hvad han gjorde og sagde, så at den anden vil lytte interesseret og måske begynde at tænke over sit liv og sin tro.

Jeg kan fastholde Opstandelsens virkelighed og hvad den virkelighed gør ved mit  liv. Men det skal altid være muligt for den anden at gå derfra igen som et frit menneske – uden at føle sig fanget!

 

Der er altså noget, jeg ikke må gøre – som er kulturelt bestemt: Jeg må ikke manipulere eller fange nogen i overbevisningen.

Og der er noget, som jeg kan gøre – som udspringer af min tro: Jeg kan fortælle om Kristus og Opstandelsen og forkynde Evangeliet til frihed.

Og så er der jo altså noget, jeg SKAL gøre, som ER min tro: Jeg skal vise andre, i handling, at jeg selv tror på Guds Nåde.

Jeg skal vise verden, at jeg er tryg i min tro – så tryg, at jeg kan

– have kærlighed til verden

– at jeg kan være barmhjertig mod andre

– at jeg kan dele min rige verden med andre..

Altså, jeg SKAL lade andre se Guds kærlighed udmøntet igennem mit liv.

Dét er jeg til gengæld DYBT forpligtet på – for Kristus sagde:

Gå ud i alverden og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem og lærer dem alt det, som jeg har befalet jer!

Det er det nærmeste, vi kommer at være menneskefiskere…

Amen

 

 

Kollekten til 5. s.e. Trinitatis 2017

 

Almægtige Gud, Himmelske Far

Tak for dagen, tak for Livet,

tak for alt, hvad du har givet!

Når regnen tynger os og himlen er formørket

så mister vi modet og tror, sommeren er borte..

Når bekymringer tynger og verden er formørket

så mister vi troen og lukker os om vort eget mørke

 

Herre Kristus: Kom selv til os i Ånden

kald os ud af tungsindets skjulesteder

kald os sammen og giv os troen og håbet..

Gå med os ud i verden, og giv os dér

troens ærlighed og ydmyghed

så vi forkynder Evangeliet og Din Nåde

til glæde og opbyggelse

for mennesker i verden

 

og fortsætter sådan, utrætteligt,

til du kalder os hjem til dig

i din himmel, hvor du lever

og råder, som én Treenig Gud,

Fader, Søn og Helligånd

fra evighed til evighed