Jesus sagde: Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten elske den ene og hade den anden – eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. Man kan ikke tjene både Gud og mammon (rigdommen).

 

Man kan ikke tjene både Gud og mammon

Men: Hvor tit har du ikke hørt, at ”Du kan, hvad du vil” så.. ”Du skal gøre, hvad du synes” – eller.. ”Hvad har du lyst til?” – ”Gå efter dét, du vil”

Sammen med velfærdssamfundet er der groet en bevidsthed om, at alting er muligt, for mig – jeg skal bare vælge /beslutte, hvad jeg har lyst til at gøre.

Så skal jeg bare finde ud af, hvad jeg har lyst til – og så vælge, hvad jeg vil.. Men det kan jo være rigtig svært, for der er så meget, jeg gerne vil. 

Livet er fuldt af valg – nogle ligegyldige, andre svære:

  • Har jeg lyst til kage eller til grovbrød?

  • Har jeg lyst til at spille computerspil eller fodbold?

  • Har jeg lyst til at rejse til Berlin eller til Bali?

  • Har jeg lyst til at gå i skole eller hænge ud med vennerne?

    (ja, det kan jeg så ikke helt vælge selv, men jeg kan vælge, om jeg har lyst til at lære noget i skolen – eller ikke)

  • Har jeg lyst til at blive milliardær på et IT-program eller at blive model på Catwalk’en?? Jeg skal bare vælge, for de si’r, jeg kan, hvad jeg vil..??

Det er faktisk den slags valg, en generation er vokset op med.

Men man behøver altså ikke at være ret meget skolebarn, før man gennemskuer, at så enkelt er livet jo ikke.

Det kan godt være, jeg kan vælge, hvad jeg har lyst til, men det er jo ikke sikkert, det kan gennemføres.

Det er ikke sikkert, min familie har råd til at rejse til Bali – eller Berlin, eller bare Billund, på ferie!

Hvis jeg skal blive milliardær eller fotomodel – så kræver det nok mere end bare, at ”gå efter det, du vil”!

Hvis han vil være IT-milliardær, så kræver det nok, at han kan præstere 12-taller i alle Pisa-tests lige fra 4. klasse

– og hvis hun vil være fotomodel, så kræver det måske, at hun sulter sig foran spejlet, fra hun er 12 år – og hvem kan overskue sådan et ”frit” valg??

Der findes ikke noget ’frit valg’ – heller ikke mellem Gud og mammon – der findes kun svære valg…

H.C. Andersen vidste det, da han fortalte eventyret om ”Den lille Havfrue”

Den Lille Havfrue var den yndigste prinsesse hos hav-folket, hun levede i det vindunderligste palads på havets bund. Hendes krop var smuk, men lidt anderledes. Hun kunne kun trække sit vejr under vandet, og hun havde ingen grimme fødder at gå på, men i stedet en slank fiske-hale at svømme ved.

Den dag, hun fyldte 15 år, fik hun lov at stige op til havets overflade og kigge ind i menneskenes spændende verden.

Da blev hun ganske fascineret af den nye, fortryllende menneskeverden – og da hun så endda reddede en ung prins fra druknedøden, da skibet knustes i stormen – han var bare nogle få år ældre end hun selv, ja så forelskede det lille hav-væsen sig hovedkulds i dette skønne menneske.

Den Lille Havfrue blev drevet af sin forelskelse, og hun var klar til at betale en hvilken som helst pris for at opfylde sin drøm – at træde ind i menneskenes verden og at leve med prinsen.

Den Lille Havfrue opsøgte en hav-heks, som kunne give hende adgang til menneskenes verden – men hun måtte betale med sin tunge, så hun ikke ville kunne tale eller forklare sig.

Hun kunne altså vælge at blive et menneske – for at vinde prinsens hjerte. Men hvis prinsen så valgte hende fra, og valgte en anden kærlighed, så ville hun dø, og blive til skum på havet. Den Lille Havfrue valgte at betale med sin tunge og lod sig nu skylle op på land som den yndigste unge kvinde med de dejligste fødder.

Men hendes valg blev fatalt, for netop fordi hun ikke kunne tale til prinsen, valgte han hende fra og giftede sig med en anden.

Den Lille Havfrue kunne nu hverken leve som havfrue eller som menneske – hun måtte dø. Dog var hekseriet sådan gjort, at hvis hun ville stikke en dolk i prinsen og lade hans blod strømme over sine fødder, så ville hun igen blev havfrue og leve der.. Men hun måtte vælge, et skæbnesvangert valg.

Den Lille Havfrue traf sit valg.. hun dolkede ikke prinsen, og samme nat forvandledes hun til skum i havets brænding.

 

Den Lille Havfrue skulle vælge, hvad hun ville, i sit liv – men det var hver gang svære valg, som havde store konsekvenser for hende – tilsidst et valg imellem liv og død.

Men hun skulle vælge – hun kunne ikke få begge dele, ikke både det lykkelige frie liv i havet – og det spændende voksen-liv med prinsen.

 

Der er nogle valg, som er så afgørende for vores liv, at vi kan kalde dem eksistentielle valg – valg som afgør vores eksistens som menneske – valg, som får stor indflydelse på hele livet, fremover.

Som for eksempel valget at sulte sig eller at træne så hårdt, at det ødelægger kroppen, for at opnå et ideal-billede af sig selv. Eller valget at forlade sin kærlighed for at udleve sin egen drømme og lyster.

Eller det valg, Jesus bragte op: valget mellem at gå efter mammon, som er rigdommens gud – eller at følge Gud, vor Far i Himlen..

De eksistentielle valg – de helt store, afgørende valg – er aldrig lette, fordi de altid har store konsekvenser. Ofte u-overskuelige konsekvenser. Som det valg mellem Verdens rigdom – og Gud. For hvad er konsekvensen?

Hvis vi vælger verdens rigdom fra, så er konsekvensen rimeligt klar – men hvad med at vælge Gud fra?

Vælger vi så Paradiset fra og ender i helvede?

Nu er det godtnok svært at forholde sig til det evige liv, når vi ikke engang har rigtig fat på livet her og nu!

Og kan man ikke nå at vælge Gud til senere – så man kan vælge rigdommen til nu..?

Jo, selvfølgelig. Du skal bare være klar over, at dine eksistentielle valg har betydning for hver en lille beslutning, du træffer i dit liv. Og hver en beslutning har indflydelse på den næste beslutning, du tager..

Hvis du helt grundlæggende har valgt a) karrieren og rigdommen frem for b) Evangeliet og kristendommen, så vil det være afgørende for, hvad du beslutter at gøre, hver eneste gang du står overfor et andet menneske, uanset om det er en, du kender, eller en fremmed – og om det er en tigger, eller en date.

 

Det er nok muligt, det lyder frygteligt forsimplet og banalt og som ren lommefilosofi, det her – men pas på med at underkende betydningen af dine valg.

Løgstrup sagde, den enkelte ALDRIG har med et andet menneske at gøre – uden at han holder noget af dets liv i sin hånd,

Så derfor er det eksistentielle valg mellem mammon og Gud altså ikke et valg, én gang for alle – men tværtimod et valg – hver gang – overfor alle.

Vælger du dine egne lyster og behov og din egen gevinst – eller vælger du tilliden, håbet, gavmildheden, kærligheden.

Pjat, vil vi sige: vi kan jo ikke vælge rigdommen fra – vi kan ikke undvære mammon og et mindste-mål af rigdom til mad og tøj og hus og hjem.

Hvortil Guds /Evangeliets svar er: Den grundlæggende overlevelse skal du ikke bekymre dig om. Se bare himlens fugle og markens blomster – hvilken nytte er de til? Og alligevel sørger Gud for, at de eksisterer, og overlever og endda blomstrer eller synger til stor glæde og ren luksus for mennesker.

Jorden er rig – denne grønne klode giver mad nok til, at ingen er nødt til at sulte – men nogen er måske nødt til at dele..

Mennesket har store muligheder og store ressourcer i sig – ingen fortjener at blive afvist – men alle fortjener at blive set og taget ind.

Guds kærlighed overgår enhver verdens rigdom – og intet menneske er for selvoptaget til, at Gud kan tilgive det – men alle mennesker kan lægge deres liv i Guds hånd, og Gud vil bære os igennem livet og døden – til det evige liv.

Vi sang det før, vi hørte det læst bagefter: se på markens blomster og himlens fugle. Uanset hvor rig og magtfuld, du bliver, uanset hvor meget mammon du samler, så kan du jo ikke så meget som sætte et blad på en brændenælde.

Alligevel elskede Gud verden og mennesket så højt, at han sendte sin enbårne søn, Jesus Kristus, til verden, for at enhver, som tror på ham, aldrig skal fortabes, men have evigt liv.

Amen