Manden spurgte Jesus: Man kan da ikke elske alle andre. Hvad menes der med ’andre’?

Det hedder i det gamle kirkesprog: Du skal elske din Næste som dig selv – men hvem er min Næste? Men det betyder altså: Hvad menes der med ’andre’? Man kan da ikke elske alle andre..

Og Jesus svarede med at fortælle historien om manden fra Samaria – som selv var en fremmed og som alligevel hjalp manden i grøften.

Men: man kan da ikke elske alle andre – hvad er det, Jesus vil ha’?

Forestil jer nu, at du er på vej hjem.. fra skole eller fra arbejde eller fra indkøb eller fra din løbetur.. og så ligger der et menneske der i vejkanten. Hvad gør du så nu?

På internettet, på Youtube, ligger der en masse små videofilm, som forskellige har lavet – film som ligner dette her. Film, hvor man har testet, hvordan folk reagerer, når der ligger et menneske i rendestenen.

Videoerne viser en gade i en stor by, hvor der går rigtig mange mennesker på det brede fortov. Mange har tydeligt nok travlt, men nogle går også og snakker i deres telefon eller er bare på hyggetur.

Så er der en mand, der falder om på gaden! Og så ser man i de næste mange minutter, hvordan de andre reagerer.

Man ser, hvordan rigtig, rigtig mange går videre helt uden at se den mand, som ligger der (eller de lader i al fald som om) – mens nogle tydeligt nok ser manden, men går udenom og går videre. Det varer længe, inden der er én, som stopper op og bøjer sig ned og prøver at hjælpe…

Og altså: Man kan da ikke elske alle andre. Hvad menes der med ’andre’?

Så videoerne viser det samme forsøg med forskellige figurer /forskellige slags mennesker, som falder om.

  • En meget pæn yngre mand i jakkesæt med en forretningsmappe i hånden

  • En mand, der ligner en hjemløs, snavset og laset og med en flaske sprut i lommen

  • og en ældre mand, som bare ser lidt hverdagsagtig ud i et par gamle bukser og en fleecejakke.

For at se, om der er forskel på, hvem der får hjælp.

Og det er der, på Youtube-videoerne.

  • Det er helt klart den unge forretningsmand, som får hjælp hurtigst. Det tager faktisk ikke ret lang tid.

  • Dernæst er det den ældre hverdagsmand – det tager altså temmelig lang tid, inden nogen stopper for at hjælpe ham.

  • Og den hjemløse får simpelthen bare lov at ligge..

Og hvorfor er det sådan? Er det ikke lidt pinligt, at der er forskel på, hvem vi vil hjælpe?

Eller tænker vi bare: Man kan da ikke elske alle andre. og så dækker vi os lidt under at spørge: Hvad menes der med ’andre’?

Jeg har selv lavet det samme eksperiment – i diskussioner med konfirmanderne. Forestil jer, at I er på vej hjem fra skole, og der ligger en mand i kanten af cykelstien. Hvad vil I gøre – hvis I ikke har jeres mobiltelefon med, den dag.

Og jeg har spurgt: Hvad nu hvis det er en ung fyr med en Macbook Pro i armene?

Eller til nogle andre: Hvad nu hvis det er en snavset og stinkende gammel mand med en flaske i lommen?

Og hvad hvis det var en mand, I har set før, gå med sin lille hund?

Og jeg opdagede, at når man er 12-13 år og konfirmand, så er man endnu et uspoleret og godt menneske.

Der var IKKE forskel på, HVEM der skulle have hjælp – men der var forskel på svarene, om man overhovedet skulle hjælpe..

De fleste reagere med at sige, de ville være bange – ikke så meget for, hvad det var for et menneske – men for situationen.

Ingen ville turde at røre det menneske – langt de fleste ville skynde sig hjem – men den situation, som gør de fleste mest bange, det var hvis det var et menneske, de havde set før – så det er situationen, ikke mennesket, der skræmmer.

Der er faktisk altid nogle, som undskylder sig med, at den hjemløse selv ’er ude om det’ og selv må tage ansvar for sit liv. Men de bliver nu altid stemt ned med svar om, at den hjemløse jo også er et menneske, som skal have hjælp.

Så gode er menneskene endnu i 7. klasse: Jo, Du skal elske din næste som dig selv /du skal elske alle andre, som du elsker dig selv.

Men de fleste af os, voksne, siger ligesom manden sagde til Jesus: Man kan da ikke elske alle andre. Hvad menes der med ’andre’?

 

Det er ligesom et evigt spørgsmål, sådan spørger mennesker altid!

Men det er faktisk totusinde år siden, manden spurgte Jesus og fik denne historie som svar: En fremmed fra Samaria hjalp faktisk ’alle andre’.

Og verden har da lært af den historie – der går jo en lige linie fra den fremmede fra Samaria

– én fra Samaria hedder jo en Samari-taner – det ord bliver til en samaritter, som er den, der hjælper de sårede

– og manden fra Samaria var jo barmhjertig (historien hedder Den barmhjertige samaritaner) og det ER jo direkte fra samaritanerens barmhjertighed, at munke og nonner lærte at tage sig af de syge og sårede – og det kommer hele vores sygehus-væsen fra.

Så når vi bliver plejet og passet, så er det en arv fra denne Jesus- fortælling.

Disse her Youtube-videoer viser jo nemlig, at det IKKE er et medfødt eller naturligt omsorgs-gen, som menneskene altid har arvet, som får os til at hjælpe andre mennesker i nød – for det gør vi netop ikke!

Og sygehuse og kærlig pleje er heller ikke noget, der er kommet med vores højtudviklede og fine vestlige kultur og med-menneskelighed – for vi gør det jo ikke!

 

Der har faktisk været en del kloge folk, som har sagt, at menneskene er gode nok på bunden – og at næste-kærlighed (altså at man elsker alle andre) er et naturligt anlæg hos mennesker.

Verdenskendt er K.E. Løgstrup, som siger, at ”i mødet med det andet menneske vækkes Den Etiske Fordring” og at det uspolerede menneske (som en konfirmand) naturligt vil gøre det gode og tage ansvar for et andet menneske.

”Vi behøver slet ikke tænke over det, det kommer af sig selv.”

Barmhjertighed betyder jo at have et hjerte i barmen, og ikke være hjerteløs – og vi har jo alle sammen et hjerte i brystet, så mennesker er vel naturligt barmhjertige..

Og det er også rigtigt, at det er naturligt, at vi får ondt af det menneske, som ligger dér – vi får også ondt af de mennesker, som sulter eller drukner – eller som bliver mobbet og tydeligt nok lider under det. Jo, vi får alle ondt af dem – men gør vi noget ved det?

Man kan da ikke elske alle andre. Hvad menes der med ’andre’?

Det er jo lige netop sådan, vi også siger – for at slippe uden om vort ansvar for at hjælpe alle andre, i kærlighed.

Kærlighed kommer ikke af sig selv.

Det kan godt være, at kærligheden er der – til sine børn eller sine forældre – men den vokser ikke af sig selv. Kærligheden til andre skal man ville – ellers tørrer den ud.

Det er derfor, Jesus fortalte den her historie – fordi kærligheden ikke bare styrer af sig selv.

Mennesker skal lære at elske andre end sig selv.

Mennesker skal ville elske alle andre, ellers kan vi ikke gøre det.

 

Det kan selv Gud se – derfor sendte han sin søn til verden – for at vi mennesker også skal kunne se det.

Vi undskylder os med: Alle må tage ansvar for deres eget liv, hvorfor skal jeg dele ud af det, som jeg har tjent – det er jo mit, og det har ’alle andre’ ikke fortjent at få fra mig.

Fair nok. Men har du selv fortjent det, du har?

 

  • Hvad kan man egentlig sige, at mennesker har fortjent?

  • Har du fortjent at leve i et godt og trygt velfærdssamfund?

  • Har du fortjent at være sund og rask?

  • Har du fortjent at den kærlighed, du får?

  • Har du fortjent at blive født?

  • Har du fortjent, at du engang har fået givet: selve Livet??

 

Tænk lige efter, hvad du rent faktisk har fortjent – og hvad du bare har fået givet..

Du vil ende med, at du i sidste ende har fået det meste givet; men at du ikke kan pege på, hvem der har givet dig det!

Min tro er, at vi har fået Livet og hver en ny dag og kærligheden.. givet – af Gud.

Jeg tror på, at jeg ikke har fortjent livet – Jeg tror, jeg har fået livet foræret! Af Gud.

Derfor er min tro også, at jeg skal lytte ekstra godt, når Guds Søn, Jesus Kristus, fortæller en historie – for den historie fortæller mig, hvad Gud vil /hvad Gud ønsker – vi sang det lige før:

Hvad vi for intet fik af Gud / for intet glad at give.

Næstekærlighed er et ord, vi kun kender fra Bibelen, fra Jesus, fra denne her fortælling.

Jesus fortalte en historie, og der er kun én lære af den historie: Du skal elske Gud af hele dit hjerte – og du skal elske andre på samme måde, som du elsker dig selv.

Livet er en gave – ja så afgjort – men livet er også en opgave: at leve, som Gud har lært mig – at leve i kærlighed – at elske, for deri er livet!

Amen

 

 

Kollekten til 13. Trinitatis - konfirmandstart

 

Almægtige Gud, Himmelske Far

Tak for det gode liv, du har givet os

Tak for den nye dag, du har åbnet for os

fyldt af gode gaver – og opgaver!

 

Når vi tænker os om, må vi også sige

Tak, fordi du sendte din Søn, Jesus

til verden og viste, at han er Kristus

så vi kan se hen til ham – og lære

om din kærlighed til os

og om, hvad du vil, vi skal gøre

med vort liv

så vi kan følges igennem livet

sammen, her på jord

- og en gang følges til din himmel

hvor du lever og regerer

Gud Fader, Søn og Helligånd

én sand Gud

fra evighed til evighed..