Maria Bebudelsesdag, d. 29. marts 2020

Klik her for at høre prædikenen som lydfil

 

Evangelieteksten er fra Lukas 1,46-55:

Da sagde Maria:

Min sjæl ophøjer Herren,

 og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

 Han har set til sin ringe tjenerinde.

For herefter skal alle slægter prise mig salig,

 thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.

Helligt er hans navn,

 og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,

varer i slægt efter slægt.

 Han har øvet vældige gerninger med sin arm,

splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

 han har styrtet de mægtige fra tronen,

og han har ophøjet de ringe;

 sultende har han mættet med gode gaver,

og rige har han sendt tomhændet bort.

 Han har taget sig af sin tjener Israel

og husker på sin barmhjertighed

 – som han tilsagde vore fædre –

mod Abraham og hans slægt til evig tid.

 

Hvis man vil, så kan man faktisk høre om Coronavirus uafbrudt nærmest hele døgnet. Der er nyhedskanaler, som kører hele dagen, og som næsten ikke handler om andet. Men det er ikke godt for os, hvis det er det eneste, vi hører. Lige så vigtigt det er at holde sig opdateret, lige så vigtigt er det også indimellem at vende blikket og tanken væk fra pandemien.  Det er godt at lukke vinduet op og nyde solskinnet og fuglesangen. At gå en tur hvis du kan det.  

 

Det er godt at synge – fx at synge morgensang sammen med Philip Faber på DR 1 hver formiddag kl. 9. Det er vigtigt og godt at takke, også i tider, hvor der er meget, der kan bekymre og gøre at tilværelsen føles usikker. Ja, måske især i de tider. For der er altid noget at takke for, både tak til mennesker og tak til Gud. Der er altid noget at takke for, og ved at takke skærper vi vores blik for alt det gode der omgiver os.  Ved at takke bliver vi opbygget og styrket og vi får vendt blikket ud mod noget andet og mere end os selv.

 

At takke – det er netop det, Maria gør i dagens evangelietekst. Hun bryder ud i tak til Gud. Takker Gud for det barn, hun bærer på. Hun takker Gud for at han viser trofasthed mod hende, ja, viser trofasthed over for skrøbelige og sårbare mennesker.

 

I dag er det Maria Bebudelsesdag. Det er dagen, hvor vi fejrer at Maria fik bud om at hun skulle føde en dreng, der skal kaldes Guds Søn. Maria Bebudelsesdag er en fejring af, at Gud ikke holder sig på afstand af os mennesker. Lige for tiden er det sådan at vi mennesker skal stå sammen ved at holde afstand. Det overholder vi. Det respekterer vi, også selvom det kan være svært. For det er svært at være adskilt fra dem, man gerne ville være sammen med, og man kan godt føle sig så alene.

 

Men i dag – på Maria Bebudelsesdag – der vil vi takke og glæde os over at Gud engang har vist os, at han er en Gud, der ikke holder sig på afstand. Gud ville ikke sidde i isolation og selvvalgt karantæne ude i de ydre sfærer. Derfor forbandt han sig i ganske særlig grad til ét menneske, for at komme helt nær til alle mennesker. For at forbinde sig til alle mennesker. For at få krop og ansigt i verden, sådan at vi kan se noget om, hvem Gud er, og hvad der er Guds drøm for verden.

 

Gud forbandt sig til os gennem det barn Maria fødte.

Jesus voksede op og blev et menneske, der bød ensomheden trods. Han bød ensomheden trods ved at gå til dem, der længtes efter en ven. Han var et menneske der bød egoismen trods ved generøst at dele ud af alt, hvad han havde: sit brød, sit nærvær, sit liv. Han var et menneske, der bød ondskaben trods ved at vende den anden kind til og ved at bede om tilgivelse for sine bødler. Han var et menneske, der bød døden trods ved at tage døden på sig og blive fyldt af Guds evige liv.

Han var et menneske, der bragte et håb ind i verden. For han gav os glimt af hvordan der er i Guds kongerige. Han gav os glimt af, hvordan Gud er. Gennem ham kom Gud ganske nær til menneskene.

 

Det er mange år siden Jesus gik omkring på jorden. Men han er her stadig. Han er ét med Gud og er tilstede i verden som Helligånd. En kærlighedens Ånd, der puster varme i os og får os til at bekymre os om vores medmenneske. En kærlighedens Ånd, der puster til os, så vi kommer i gang med at gøre det, som vi kan for hinanden.  

Og en trøstens Ånd, der lader os hvile i tillid til, at vi aldrig falder uden for Guds omsorg.

 

Jesus er stadig hos os. Også selvom du måske sidder helt alene, så er han hos dig.

Som en usynlig omfavnelse. Som en lille gnist inden i dig. Han er hos dig. For det har han lovet, at han vil være. Han sagde: ”Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende”.

Amen.

 

Lad os bede:

Himmelske Far

Tak fordi du ikke holder dig på afstand. Tak fordi du har forbundet dig med os gennem Jesus. Lad din Helligånd virke i os og i verden – den verden, der er fuld af lidelse, men også af kærlighed og håb.

 

Vær nær hos alle, der er syge og hos deres familier og kære.

Giv styrke og udholdenhed til dem, der arbejder som sundheds- og plejepersonale.

Trøst og styrk enhver, der har mistet en, de holder af.

Velsign og bevar enhver, som føler sig ensom. Hjælp os til at hjælpe hinanden.

 

Gud, vi beder for alle de mennesker, som ikke får plads i mediernes søgelys, men som lider under umenneskelige forhold: i krigszoner, i flygtningelejre, i hungersramte områder. Lad os ikke glemme dem. Støt og styrk enhver, som arbejder for fred, retfærdighed og forsoning mellem mennesker, hvad enten det er i det store eller i det små.

 

Velsign og bevar din kirke – lad troen, håbet og kærligheden vokse.

Vær med dronning Margrethe og hele den kongelige familie.

Vær med regering og folketing og alle de myndigheder, som lige nu arbejder hårdt og må træffe svære beslutninger i denne krisetid.

 

Vær nær hos os alle med din fred og velsignelse. Amen.