Trinitatis søndag 2020

Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne.  Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede.  Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.  Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,  og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« (Matt 28,16-20)

 

Noget af det første vi hører fra Jesu voksenliv, det er at han efter sin dåb opholdt sig i ørkenen i lang tid, og der blev han fristet. Djævelen førte Jesus op på et meget højt bjerg og viste ham i et syn alle verdens riger. ”Alt dette vil jeg give dig, sagde djævelen til Jesus, ”hvis du bare vil kaste dig ned og tilbede mig”. Djævelen tilbød Jesus alverdens magt. Men Jesus sagde nej. Han ville ikke have magt på fandens betingelser. Hvordan skulle han også kunne modtage magt fra én, som ikke retmæssigt ejer den?

Det her, fristelsen på bjergtoppen i ørkenen, beretter Mattæus om i begyndelsen af sit evangelium.

 

Det vi lige har hørt læst op, det er det allersidste i Mattæusevangeliet. Nu befinder vi os igen på et højt bjerg. Den opstandne Jesus havde sat disciplene stævne der. Og nu lød det fra Jesus: Mig er givet al magt i himlen og på jorden.

Han ville ikke have magt på fandens betingelser. Men den magt, han nu har, den er ikke givet ham af djævelen. Den magt, han nu har, den har han fået retmæssigt. For den har han fået givet af Gud.

 

Gud har givet Jesus magten på grund af alt det, der ligger mellem begyndelsen og slutningen af Mattæusevangeliet. Alt det, der så at sige, ligger imellem de to bjergtoppe.  For der har Jesus levet et liv helt i Guds Ånd. I tæt fællesskab med Gud og i overensstemmelse med Guds vilje. Jesus har levet et liv, hvor han var til for andres skyld. Hvor han gav sig selv hen, for at mennesker kunne opleve heling og befrielse. Jesu liv blev ikke et liv der indeholdt megen magt i traditionel forstand. Og da han hang på korset, så han ud som det mest magtesløse menneske i verden. Men han, som levede sit liv helt i Guds Ånd, han fik også i døden del i Guds levende Åndedræt. Derfor kunne Kristus stå som opstanden over for sine disciple på det bjerg og sige: Mig er givet al magt i himlen og på jorden.

 

Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Når det er Kristus, der siger de ord, så er det et godt og trøstende løfte. Hvis ordene blev sagt af enhver anden, ville det være en trussel. Forestil jer hvordan ordene ville lyde i Putins eller Trumps mund. Eller i hvilken som helst diktators eller terroristleders mund. Det ville være en skræmmende trussel. Der er magtstrukturer i ethvert samfund. Og det er der nødt til at være. Men et samfund er bedst, når magten deles, når der sættes grænser for, hvor meget magt et enkelt menneske eller en enkelt gruppe kan have.

 

Eller forestil jer, at ordene blev sagt af hvem som helst af os. Det ville også være skræmmende. Også i det små, også i det daglige liv, er der magt på spil mellem mennesker. Vi udøver magt over hinanden, i større eller mindre grad. Nogle gange også meget subtilt og under dække af hjælpeløshed. Man kan fx godt udøve magt ved at holde andre som gidsler af dårlig samvittighed.

 

Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Når det er Kristus, der siger de ord, så er det et godt og trøstende løfte. Fordi han som siger det, er ham, som ikke ville have magt på fandens betingelser. Ham som aldrig ofrede andre, men kun ofrede sig selv. Ordene er sagt af ham, som levede for andres skyld, og som gav sig selv hen for at mennesker kunne opleve heling og befrielse. Hvad det er for en magt, han har, det skal vi synge om i den næste salme. Der lyder det i første vers:

 

Al magt på jorden og i himlen

Fik du, almægtige Guds søn.

Den mindste her i folkevrimlen

Bli´r båret oppe af din bøn.

Du bærer alt i kærlighed,

Og det er al den magt du ved.

 

Det er kærlighedens magt, vi møder hos Kristus.

 

Han, som bærer alt med sin bøn og kærlighed, han har givet os en opgave, en befaling. Vi kender den som dåbsbefalingen. Eller missionsbefalingen. Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.  

 

Vi bliver sendt ud på en mission. Vores mission er, at vi skal fortælle en plaget verden, at al den højtråbende magt, der udøves, den er ikke absolut. Den er der grænser for. Den endegyldige og evige magt ligger hos ham, der er helhjertet i sin kærlighed.

 

Vores mission er at vi skal døbe. Når man er døbt til at tilhøre Kristus, så er der ingen anden, der kan gøre absolut krav på én eller har absolut magt over én. Intet andet menneske, intet regime, ingen ødelæggende kræfter, ingen død har uindskrænket magt over os. Vi tilhører ham, hvis kærlighed og liv er stærkere end alt andet.

 

Vores mission er at vi skal lære hinanden ”at holde alt det, som han har befalet os” Det kan nemt komme til at lyde som en række af regler, forbud eller påbud. Regelrette anvisninger, som man kan krydse af. Men sådan er det jo netop ikke. Kristentroen giver ikke en færdig facitliste for, hvordan vi skal leve vores liv. Men Jesus har vist os en retning og en vej. At leve i tillid til Gud, og at leve med omsorg for medmennesket. Jesus har givet os den opgave at sætte ord på troen og håbet og at lindre den nød, som vi kan lindre. Det er verdens største og vigtigste opgave. At lindre den nød, vi kan lindre. Og måske føler vi os meget dårligt rustet til den.

 

Det gjorde disciplene sikkert også den dag, de gik ned af bjerget. De bliver netop heller ikke beskrevet som superdisciple. Det var skrøbelige, fejlbarlige mennesker som os. ”Da de så ham tilbad de ham. Men nogle tvivlede”. Sådan står der. Selv der på bjerget, hvor de mødte den opstandne, der var der både tilbedelse og tvivl blandt dem. Jesus gav dem ikke bebrejdende ord med på vejen. Han sorterede ikke nogen fra. De fik derimod alle sammen et løfte og en opgave. Han kunne bruge alle.

 

Det er befriende. Så er der også plads til os, vi som også både kan rumme tilbedelsen og tvivlen. Vi som kan tvivle på både Gud og os selv.

 

Det er verdens største og vigtigste opgave, og Gud har lagt opgaven i hænderne på skrøbelige og fejlbarlige mennesker. Og nogen gange overlever troen og håbet måske også nærmere på trods af end på grund af kirken og os som er kirke. Kirkens handlinger/kristnes handlinger kan til tider modsige evangeliet. Heller ikke kirken kan sige sig fri for til tider at have udøvet magt på fandens betingelser.

 

Men stadigvæk bliver Gud ved med at lægge opgaven i hænderne på skrøbelige og fejlbarlige mennesker. Stadigvæk er det vores opgave at sætte ord på troen og håbet. Stadigvæk er det vores opgave at lindre den nød, vi kan. Og Kristus har lovet at han vil være med os alle dage indtil verdens ende.

 

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.

 

Kirkebøn:

Treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd.

Tak for solskin og regn.  Tak for grødevejr og for alt det, der lever og vokser og gror.  Giv os vilje og hjælp til at passe på den klode, som du har givet os at leve på.

Kristus, tak fordi du kom til jorden og blev et menneske som os. Du blev vores bror, og du gjorde Gud til vores far. Tak for din død og opstandelse, der har åbnet døren til Guds rige.

Gud Hellighed, tak for dit nærvær. Du følger os, og du giver os liv. Tal til os, så Jesu ord og gerninger kan leve i os.

Vær med din kirke overalt på jorden og her på vores sted. Lad os være dine budbringere af håb og trøst. Vis os, hvem vi kan række en hjælpende hånd, og giv os mod til at tage imod den hånd, der bliver rakt ud mod os.

Vær med enhver, som er syg, hvad enten sygdommen er i krop eller sind. Giv din fred til den, der føler sig bange eller bekymret. Trøst og styrk enhver som sørger og savner.

Vi beder for fred og retfærdighed og for forsoning mellem mennesker.

Velsign dronning Margrethe og hele den kongelige familie. Vær med alle som har indflydelse på og ansvar for store beslutninger i vores land og i verden. Velsign enhver som i det store eller små dagligt arbejder for at lindre andre menneskers nød.

Vær nær hos os alle med din fred og velsignelse. Amen.