Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tilmelding til gudstjeneste og coronatiltag

Den 7. marts 2021 kl. 10.00 er der gudstjeneste i Taulov Kirke. Gudstjenesten er stærkt forkortet og uden fællessang. Det forventes at gudstjenesten vil vare 20-30 minutter ledsaget af orgelmusik, bønner, læsninger, prædiken og velsignelser.

Der er begrænsede pladser, så det er nødvendigt at reservere plads. Reserveringen sker ved at registrere navn, email og telefonnr., så vi kan sørge for, at man kan komme ind, når man har reserveret plads.

 

Reserver plads til gudstjenesten d. 7. marts 2021 kl. 10.00


Retningslinjer

Folkekirken ses på linje med sundhedsområdet som en samfundskritisk funktion - i denne sammenhæng ikke som kritiker af samfundet, men som en støtte til samfundets borgere i en kritisk situation - derfor er folkekirkens kirker åbne og tilbyder under myndighedernes anbefalinger gudstjenester.

Fra d. 8. januar 2021 gælder et nyt arealkrav, som siger 7,5 m2 pr person. Derfor kan vi ved gudstjenester eller kirkelige handlinger højst lukke 30 kirkegængere ind. Der bruges mundbind i både kirken og i sognegården. I kirken behøver man ikke at bære mundbind, når man sidder ned og rejser sig kortvarigt under gudstjenesten.

Kirken opfordrer til, at vi alle følger retningslinjerne, som vi har gjort det hidtil - holder afstand, spritter af og bruger mundbind/ visir indendørs i offentlige tilgængelige bygninger og transportmidler.

Forsamlingsforbuddet på maksimalt 5 personer gælder udenfor kirkens bygninger, men den gælder ikke for kirkens gudstjenester og kirkelige handlinger, da folkekirken på det område har en særordning med Kirkeministeriet. Læs mere derom på Haderslev Stifts hjemmeside (www.haderslevstift.dk).

Ved bisættelser og begravelser må man dog forsamles 50 personer på kirkegården.

Alle arrangementer i sognegården er under de indeværende restriktioner indtil d. 28. februar 2021 aflyst.

Vi tager hensyn til hinanden, holder afstand, spritter af og bruger værnemidler.

Myndighedernes anbefalinger mht afstand og hygiejne følges.

Vi glæder os til at se jer igen ved næstkommende lejlighed.


Aktuelt

Kirkelige handlinger som dåb, vielse, bisættelse og begravelse kan gennemføres efter aftale.

Sekretæren kan træffes i Sognegården mandag - fredag kl. 10 - 12: 75 56 26 10.

Præsterne kan kontaktes på telefon:
Finn Rønnow: 23 99 37 88.
Bente Hjul Johannessen: 29 12 20 53.

Graver Mike Gellert: 24 60 56 76.

Aflysningerne sker i henhold til myndighedernes anbefaling.

Gudstjenester