Om kirken
De ældste bygninger
Taulov Kirke er én af de hen ved 1500 kirker, der er bygget i Danmark i løbet af en 100 års periode omkring år 1200. Sagkundskaben siger, byggeåret er ca. 1170. Koret og skibet, som er det oprindelige af kirken, er efter jysk skik bygget af tilhuggede granitkvadre, der dækker en murkerne af marksten og brokker opsat i kalk.
I sokkelstenene er der til udsmykning udhugget en rundstav, der løber langs hele soklen. Indermuren, i dens nuværende glatte form, er fra 1920-rne, da kirken blev skalmuret indvendig. Man kan forestille sig, at den oprindelige indermur har set ud, som den indvendige side af korets østgavl ser ud i dag - set fra kirkeloftet.
Byggestilen er den romanske, som er kendetegnet bl.a. ved runde buer over døre og vinduer og fladt loft. Vinduerne har været små og højtsiddende og har kun oplyst kirken i meget ringe grad. De nuværende vinduer, som har gotisk form, er formodentlig indbygget i 1800-årene.
Som tidens skik krævede det, har der været to indgange til skibet. Én i nordvæggen for kvinderne og én fra syd, som var forbeholdt mændene. Sidstnævnte er den nuværende indgang fra våbenhuset til kirkerummet. Den tilmurede kvindeindgang skelnes endnu tydeligt udefra i nordvæggen. I nordvæggen udvendig ses også konturen af et tilmuret romansk vindue.
Indgangen fra våbenhuset er markeret af 2 granitsøjler, en rund og en ottekantet. I søjlernes fod- og topstykker er indhugget dyrefigurer og ansigter. En hundelignende figur henleder tanken på Fenrisulven i den nordiske mytologi. En løve er det nu nok, - haledusken afslører den. Løvefiguren er da også såre almindelige i romansk billedkunst. Endvidere ses også et tetragram, - det samme symbol der i dag bruges som internationalt mærke for en seværdighed. Et lille ansigt og en Fransk Lilje ses også hugget i granitten. Den ottekantede søjle er sjælden; i landsbykirker findes den kun i Taulov og i Egtved. Hvorvidt der er en symbolsk tanke med den, eller man har brugt, hvad der var for hånden, vides ikke. Et lerstampet gulv eller et gulv af stenpikning var almindeligt i kirkerne i gammel tid. Eneste siddeplads har sædvanligvis været en fast stenbænk langs ydermurene.
Døbefonten, den der stadig benyttes, har sikkert i kirkens første tid stået nede i kirken i nærheden af indgangen efter tidligere tids skik. I denne skikkelse med skib og kor har kirken fremtrådt og fungeret i hen ved 300 år.
Fra loftet over våbenhuset ses endnu et stykke af den oprindelige kvaderstensmur, som den har set ud, inden kirken langt senere er blevet kalket hvid. Kirken har i dens første tid haft blytag. I hvert fald er der i 1650 anført, at der er foretaget reparation af blytag; men der er i 1669-70 udskiftet 600 tagsten, så blytaget er nok gået til grunde i krigsårene midt i 1600-tallet.
På en gård i Oddersted (Frederiksminde) blev der i 1894 udtaget af en mur et granitstykke, som med stor sikkerhed har været anbragt i Taulov Kirke som overligger i et romansk vindue. I granitstykket er i relief udhugget en kriger i fuld udrustning. Lignende krigerfigurer kendes andre steder i den romanske billedverden i Europa, men en sikker tydning af symbolikken med krigeren findes ikke. Måske en troens ridder med frelsens hjelm, sandhedens bælte og åndens sværd, - måske en sagnfigur eller en virkelig person - kirkens skytshelgen eller bygmester. Stykket har i ca. 100 år været anbragt på Museet på Koldinghus, men er nu deponeret i våbenhuset i Taulov Kirke. Umiddelbart synes vinduesoverliggeren at have været anbragt over det østligste vindue i nordsiden af skibet, men ifølge Nationalmuseet kan vi ikke være så sikre på tilhørsforholdet til Taulov Kirke, at den må genindsættes i bygningen.
Senere tilbygninger
I løbet af 14-1500-årene har kirken ændret udseende, idet der er bygget tårn og våbenhus i denne periode. Tårnet er ældst. 1581 er opført et adeligt gravkapel som tilbygning øst for koret. Kapellet vest for kirken er opført i 1962.
Taulov Kirkes Sognegård er taget i brug i 1983.